Foto: Mathilde Boe
Foto: Mathilde Boe

'Paradise'-Nadialine flytter fra kæresten

Når Nadialine forlader Vordingborg, bliver det uden kæresten.

I sensommeren 2018 pakkede Nadialine flyttekasserne og forlod Ballerup, hvor hun havde boet i otte år og elsket at være tæt på København. Men kærligheden førte hende til Vordingborg, hvor hun har boet siden, og længe er det med at have mere ro omkring sig gået fint for storby-pigen.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-vært droppet: Jeg er rigtig ked af det

Dengang hun flyttede, gav hun dog udtryk for, at det bare var for en stund. Og nu er kapitlet i Vordingborg ved at nå sin ende, for 'Paradise Hotel'- og 'Mig og min mor'-stjernen har planer om snart at pakke flyttekasserne igen og dermed forlade både Vordingborg og sin kæreste.

LÆS OGSÅ: Linse afslører: Derfor sælger jeg huset 

- Jeg må nok erkende, at jeg er storbypige af hjerte. Det er storbyen, der inspirerer mig, det er den, som giver mig drive og ikke mindst inspiration til at arbejde som blogger og influencer – og så er det også i København, mit netværk holder til. Faktisk har jeg i sinde at rykke tættere på, hvilket bliver uden min kæreste, skriver reality-baben på sin blog. 

LÆS OGSÅ: Forelsket på hotellet: Derfor gik det HELT galt mellem ‘Paradise’-par 

Kæresten bliver i Vordingborg

Nadialines kæreste giver hende ret i, at der i Vordingborg ikke er noget for hende, når det gælder til blog, arbejde og uddannelse. De er nået frem til, at han ikke skal flytte med væk fra Vordingborg.

- Jeg kan ikke rigtig svare på, hvad det har af konsekvenser for mig og min kærestes forhold, men det må tiden jo vise. Vi har haft mange dialoger om det, men det tillader jeg mig at holde privat. Ligeledes om min flyttesituation. Jeg kan ikke sige så meget, andet end at det er drømmen at komme tættere på København, så jeg kan udnytte de muligheder, jeg ikke har ved at bo i Vordingborg, siger Nadialine til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Christiane har fundet ny fyr 

Til gengæld har byen budt på så meget andet, og blandt andet har Nadialine nydt den smukke natur, Vordingborg Slot og at have vandet tæt på sig, mens hun har boet i provinsen. Det er endnu uvist, hvor hun flytter hen, og hvornår det skal ske. Men det nye hjem bliver et sted tættere på PR events, shopping og kaffe med veninderne i København.

Her kan du læse Nadialines blogindlæg. 

- Jeg vil også gerne starte på en uddannelse som grafisk designer, og jeg skal have en læreplads for at fuldføre den. De hænger ikke på træerne i provinsen, siger Nadialine.