Foto: Thomas Samsøe
Foto: Thomas Samsøe

'Paradise'-Malene flygter fra knust hjerte

Den tidligere 'Miss Paradise' føler sig nødsaget til at flytte til den anden ende af landet.

Det er ikke længe siden, at Malene Sandgaard afslørede, at hun og hendes tidligere 'Paradise'-kæreste Kasper Hager datede igen. Desværre holdt kærligheden ikke, og Malenes hjerte blev knust. Den ulykkelige kærlighed har endt med at være den afgørende årsag til, at hun nu flytter over broen.

- Jeg trænger til at flytte væk herfra, og jeg har derfor valgt at flytte hele vejen til København for at studere videre. Jeg har takket ja til et værelse ude på Amager, som jeg kan få lov til at flytte ind i fra den syvende juli, skriver Malene på sin blog og fortsætter:

- Når jeg får spørgsmålet: Hvorfor blev det København?, så kan jeg sagtens komme med en eller anden fin forklaring på, at det bare er verdens fedeste by, og alle bør opleve den, imens de er unge. Men sandheden er, at jeg fik knust mit hjerte noget så voldsomt, og nu flygter jeg så langt væk fra det som muligt.

LÆS OGSÅ: Lykkelig ‘Paradise’-Malene er færdig med sin uddannelse

Ser frem til livet i hovedstaden

Kasper og Malene, da de stadig var kærester (Foto: TV3)
Kasper og Malene, da de stadig var kærester (Foto: TV3)

Selvom beslutningen kan føles skræmmende og overvældende for en jyde fra Rødekro, så glæder Malene sig dog også meget til at få oplevet Danmarks hovedstad.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte derover. Jeg har længe gået og drømt om at bo i København, og nu sker det endelig. Men jeg må samtidig også indrømme, at det er en smule skræmmende. Det er jo lang væk fra min familie, og jeg ved, at jeg kommer til at savne dem rigtig meget i min hverdag, forklarer Malene og tilføjer:

- Men jeg er nødt til at gøre det her for mig selv, så jeg ikke gror fast i den samme hverdag hjemme i lille Rødekro. Jeg er nødt til at tage skridtet nu, så jeg kan komme videre. Nu håber jeg bare, at jeg kommer ind på mit studie. Hvis ikke jeg gør det, så må jeg tage den derfra. Nu er beslutningen i hvert fald truffet - jeg flytter!

Malene flytter en gang i løbet af august, da hun gerne vil nyde sommeren i det jyske med familien.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Malene afslører hemmeligheder

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.