Lenny Christensen
Paradise Hotel 13
Foto: Janus Nielsen
Lenny Christensen Paradise Hotel 13 Foto: Janus Nielsen

'Paradise'-Lenny om stor værtsrolle: Jeg er FUCKING klar!

Lenny er den nye dreng i klassen, når han indtager rollen som vært til Reality Awards med erfarne Stine Kronborg og Patrick Brylov.

Lenny har værtsdebut, når realitystjernerne i aften samles for at hylde sig selv og hinanden til Reality Awards 2018. Begge Lennys vært-kollegaer, Stine Kronborg og Patrick Brylov, har tidligere stået i spidsen for Reality Awards, mens det er helt nyt for Lenny. Det tager den tidligere - og kommende - 'Paradise'-deltager dog med ro.

- Jeg er FUCKING klar. Det bliver det fedeste Reality Awards nogensinde, og publikum kommer til at få den vildeste aften ever, siger Lenny til Realityportalen.dk.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Michala Kjær dater ‘Paradise’-hunk

Lenny har allerede planlagt, hvordan han vil gøre, hvis noget går galt under showet.

- Jeg er overhovedet ikke nervøs, men jeg er mega spændt på at få sparket det hele igang. Det er fedt for mig at være ny vært, for Stine og Patrick er rutinerede, og jeg er en tosse af dimensioner. Hvis noget går galt undervejs, så må jeg improvisere, eller også må jeg bare give op og knække sammen af grin. Jeg glæder mig helt vildt til på fredag, siger Lenny og fortsætter

- Det er et kæmpe show og en kæmpe fornøjelse, at jeg har fået lov til at være vært. Jeg har meget at leve op til, men jeg kender mig selv, og folk skal glæde sig helt vildt. Intet kommer til at gå som planlagt den aften. Jeg har et par ting gemt i ærmet som INGEN ved noget om.

LÆS OGSÅ: Indlagt ‘Kongerne’-Kia er klar til Reality Awards

Selvom Lennys udmelding tyder på, at ingen helt ved, hvad aftenen bringer, så har Patrick Brylov kun rosende ord tilovers for Lenny i værtsrollen.

- Lenny, han klarer det så godt, fortæller Patrick.

I sidste uge kom det frem, at Lenny har fået en kæreste - og måske finder vi ud af, hvem hun er til Reality Awards, for noget tyder på, at hun vil være til stede blandt publikum.

- Hun glæder sig rigtig meget til at se mig som vært, men om hun hænger op ad mig på fredag, må tiden jo vise, siger Lenny hemmelighedsfuldt.

STORT GALLERI: Så vildt var årets Reality Awards

SE BILLEDERNE: ‘Paradise’-Simone har fået nye bryster