'Paradise'-Lea har fundet kærligheden

Han var lige for næsen af hende hele tiden. De bor nemlig sammen.

Lea blev kendt som den uskyldige, kostbare og ærlige pige i Paradise Hotel, som tit blev forfjamsket og akavet, når fyrene flirtede eller lavede tilnærmelser. Nu er der dog en fyr, som har fundet vej til hendes hjerte.

- Jeg ser en meget sød fyr, som jeg har mødt på mit kollegie for et par måneder siden, fortæller Lea til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Vild kemi mellem Asta Björk og Jimilian

Til daglig bor Lea på et kollegie på Østerbro, og det er altså her, at hun er stødt på hendes nuværende flirt.

- Vi mødte hinanden til en fest på kollegiet, og der var god kemi fra start, fortæller Lea.

At de tog bor under samme tag, er dog ikke noget, som generer Lea.

- Det fungerer egentligt meget fint at bo på samme kollegie. Det er bare hyggeligt, siger Lea

LÆS OGSÅ: Iben Hjejle taler ud om stress: Jeg faldt pludselig om

Lea har tidligere nævnt, at hun falder for fyre, som er smilende, imødekommende og målrettede. Det er hendes nye fyr også, og så elsker han frisk luft.

- Han er meget sød og en stille og rolig person. Han er sådan lidt friluftstypen, der godt kan lide at kajakke og sådan. Og så er han bare super dejlig, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Pitzner afslører: Vi er kærester

Forhåbentligt viser hun ham snart frem!