’Paradise’-Kasper om ’Stjerne Boksning’: Det er en dyr fornøjelse

Kasper 'Fløde' Klausens deltagelse i 'Stjerne Boksning' koster tid, men det er en investering han gerne gør i det fede projekt.

Det store amatørboksestævne ’Stjerne Boksning’ nærmer sig med hastige skridt, og de 19 kendis-deltagere træner på livet løs for at blive klar til den 7. september, hvor det store show afholdes.

I omkring to måneder har deltagerne haft fælles træningsdag hver uge i København, hvor de er blevet undervist af en professionel bokser for at blive klædt ordentligt på til den store kamp i bokseringen.

LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz afslører: Sådan har vi udvalgt stjernebokserne

Med fast træningsdag om søndagen kan netop denne ugedag være en udfordrende dag at mødes for de festglade deltagere, som godt kan lide at tage en våd aften i byen i weekenden. For andre er det selve lokationen, der skaber bøvl – det gælder i hvert fald for eks-paradisoen Kasper ’Fløde’ Klausen, som skal krydse Storebælt hver uge i forbindelse med træningen.

- Det er en lang tur for mig, for jeg bor jo i Århus og skal herover hver weekend. Men jeg har nogle kammerater, som bor i København, og jeg plejer gerne at slå det sammen med, at jeg så sover hos dem lørdag, efter vi har hygget. Så tager jeg op og træner om søndagen, og kører hjem igen bagefter, siger Kasper og fortsætter

LÆS OGSÅ: CHOK: Realitystjerne er efterlyst – sporløst forsvundet

- Det er helt klart en dyr fornøjelse at skulle frem og tilbage. Det værste er køreturen, den ville man gerne have været foruden.

Heldigvis dækker Cengiz og Geggo deltagernes transportudgifter, så Kasper understreger, at det ikke på den måde er en udgift, det er mere det tidsmæssige og så den københavnske hygge med vennerne.

LÆS OGSÅ: Stort personligt nederlag for reality-babe: Efter ti år er det slut

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Kasper og Michelle tager det næste skridt i deres flirt i ' Ex on the Beach'.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-babe åbner op om svær fortid: Eks døde af en overdosis

Ny lejlighed og familieforøgelse i Jylland

Når Kasper ikke træner, så nyder han kæresten Michelle, som han mødte under første sæson af ’Ex on the Beach’.

Til september kan realityparret se frem til at flytte ind i deres nye lejlighed i Tilst, hvor de og deres hund får 93 kvm at boltre sig på med altan og tagterrasse ved siden af.

Den ekstra plads betyder også, at de vil udvide familien med en ny hund, da deres nuværende hund er 12 år. En ny hund vil nemlig gøre det nemmere at komme sig over tabet, når deres nuværende hund ikke er her længere.

LÆS OGSÅ: Lykkeligt realitypar afslører familieforøgelse

– Vi er glade for store hunde og har allerede en rottweiler, som desværre er oppe i årene, og derfor vil vi gerne have en ny. Det gør healingsprocessen lidt nemmere, når hun engang er væk. Så vi har snakket om en ny rottweiler, en berner sennen eller golden retriever, sagde Michelle i sidste måned.

Se hele interviewet med Kasper øverst i artiklen, hvor han også åbner op om hans og kærestens børneplaner.

LÆS OGSÅ: Kærligheden brast: ‘Besat af Bad Boys’-stjerne er blevet single