Lenny Christensen
Paradise Hotel 13
Foto: Janus Nielsen
Lenny Christensen Paradise Hotel 13 Foto: Janus Nielsen

'Paradise'-hunk melder ud: Ville ønske, jeg kunne lave det om

Han fortryder inderligt.

Den tidligere 'Paradise'-vinder Lenny Pihl åbner op om sin fortid og dele af den, som han ville ønske, han kunne ændre.

I en spørgerunde på Instagram fortæller realityhunken, at han ikke leder efter kærligheden af en særlig grund.

- De fleste ville nok svare ja, når de bliver spurgt (om de leder efter kærligheden, red.), men det er ikke noget, jeg fokuserer på lige nu. Mit sidste brud slog mig ud og ødelagde noget i mig, så jeg heler alle og finder glæde i andre ting, skriver den tidligere paradiso.

LÆS OGSÅ: Paradisoer i krig efter hjemkomst: Der var et indædt had på hotellet

Fortryder utroskabet

Lenny nævner ingen ved navn, men han fortæller, at han ville ønske, han kunne tage visse ting fra fortiden tilbage, da det har haft direkte konsekvens for hans kærlighedsliv. Da en følger spørger, om Lenny nogensinde har været utro, lægger den festglade realitydeltager kortene på bordet og svarer ærligt:

- Jeg vil ikke sidde og lyve for på nogen måde at fremstå som et bedre menneske, end jeg er, skriver Lenny og uddyber:

- Jeg har været et rigtig dumt og egoistisk svin, og jeg knuste engang en piges, som jeg elskede overalt på jorden, hjerte. Det ødelagde det liv, vi havde sammen, og jeg hadede mig selv for at være så dum og blind. Jeg ville ønske, jeg kunne gå tilbage i tiden og gøre tingene anderledes, for så ville vi nok stadig have været sammen den dag i dag.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne giver ny udmelding om børn

Drømmen om en familie

Mens Lenny heler ovenpå sit seneste brud, drømmer han altså stadig om et barn. Så da en følger skriver, at han ikke ønsker en familie, er han lynhurtig til at skrive nej.

- Mit største ønske i hele verden er at få et lille smukt barn med kvinden, jeg elsker, slår Lenny fast og fortsætter:

- Drømmen var engang lige ved at gå i opfyldelse, men det er ikke altid, at livet er lige til.

LÆS OGSÅ: Kylie Jenner åbner op om graviditet