Foto: TV3
Foto: TV3

'Paradise Hotel'-deltagere: Derfor skal du melde dig

Profiler fra dette års sæson fortæller om både gode og dårlige sider ved 'Paradise Hotel' og giver råd til kommende deltagere.

Du skal kun melde dig til 'Paradise Hotel', hvis du kan stå ved de ting, du siger og gør - også når du er fuld.

Sådan lyder det fra flere af sidste års profiler i en artikel i Metroxpress, der kommer i forbindelse med de forestående castinger til næste års udgave af det succesfulde reality-program.

- Jeg vil kun anbefale at deltage i Paradise Hotel, hvis man tager derned for selve oplevelsen. De, der kun tager derned for at vinde eller blive hurtigt kendt, kan blive skuffede. I mine øjne er det lige dele held og forstand at vinde. Jeg kan ikke anbefale at melde sig til Paradise Hotel, hvis man ikke kan se sig selv i spejlet og stå ved de ting, man siger og gør. Også når man er fuld, siger Kasper Birch til avisen.

LÆS OGSÅ: Kasper Birch: Sådan scorede jeg min kæreste

Det er ikke ren fest

Selvom programmet indeholder masser af fest, så er det ikke bare en dans på roser, at deltage i et realityprogram. Ifølge Malene Overgaard var det hårdt for psyken, og hun følte aldrig rigtigt, at hun kunne være sig selv, selvom spillet også er det spændende ved det.

- Det bedste er klart at prøve at være med i 'spillet'. Det er sygt hårdt, svært og krævende og man får virkelig sat sig selv på prøve. Man bliver placeret på et hotel, hvor man ikke kender nogen, og man ved ikke, hvem man kan stole på eller hvem der vil stikke en i ryggen. Min hjerne kørte på højtryk og slappede ikke af ét eneste sekund, desværre. Man glemmer at nyde, at man er på et af verdens flotteste hoteller, siger den nordjyske blondine.

Men selvom det var en hård omgang, fremhæver hun også luksuslivet, menneskerne og bagom programmet som noget positivt. Og årets vinder Sandy Esko kan nikke genkendende til disse ting.

- Det bedste var oplevelsen. Der er flere aspekter i det, det er både det taktiske spil, venskaberne, at se hvordan man laver tv, at blive genkendt. Det hele! Siger Sandy.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘Paradise’-Stina afslører: Det skal mit barn hedde

Negativ omtale

Selvom deltagelsen i 'Paradise Hotel' har givet Malte Castro en række negative kommentarer med på vejen fra tid til anden, er det ikke noget han tager så tungt.

- Jeg synes ikke rigtig, der har været noget slemt ved at have været med. Selvfølgelig er der alle fordommene, som nogle folk har haft, men jeg har egentlig været god til at ignorere dem, og fokusere på de mennesker som følger mig, og som har støttet mig hele vejen igennem, fortæller han.

Og både Malene og Sandy kender også til den negative omtale forårsaget af deres deltagelse. Derfor mener barmfagre Sandy også, at man bliver nødt til at ignorere det.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nadia: Tilbage på skolebænken

Vær dig selv

Det vigtigste budskab fra alle fire paradisoer er rimeligt klart: Vær dig selv - det er den bedste opskrift på at få en god oplevelse med realitygenren.

- Jeg vil helt klart anbefale folk at tage afsted, hvis de er et sted i livet, hvor de har brug for en oplevelse, der siger spar fem. Så længe man er sig selv hele vejen igennem, vil man uden tvivl få en oplevelse, man aldrig nogensinde vil glemme samt en masse venskaber, siger Malte.

Det er produktionsselskabet Mastiff og Tv3, der står for castingen af deltagere til programmet, der finder sted i august, hvis du vil deltage så læs mere her.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.