Alexander på Tinderbox (Foto: Privat)
Alexander på Tinderbox (Foto: Privat)

'Paradise'-deltager på Tinderbox: Den vildeste festival

Alexander Rexen var meget positivt overrasket over weekendens festival.

I weekenden den 26.-28. juni var over 20.000 mennesker samlet i Odense, da Tinderbox festival for første gang løb af stablen. Også flere kendte ansigter var at finde på festivalen, og den tidligere paradiso Alexander Rexen var én af dem.

- Jeg havde vundet to partout-billetter via radioen, men havde jeg ikke vundet dem, havde mine venner og jeg selvfølgelig gjort det alligevel med det de gode musiknavne i år, siger Alexander til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Jeg havde savnet noget alla Tomorrowland i Danmark (elektrofestival i bl.a. Belgien og USA red.), så det ville jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Og det har været den vildeste festival. Der har bare været god stemning og godt humør hos alle.

LÆS OGSÅ: Reality-par: Sådan overlever et ‘Paradise’-forhold

Folk holder sig fra stoffer

Alexander havde set meget frem til festivalen, og faktisk viste den sig at være endnu bedre, end han havde håbet på.

- Tinderbox har helt sikkert været bedre end forventet. Der har ikke været proppet med mennesker, og det lader også til, at folk holder sig væk fra stofferne hernede, så det er rart, forklarer den tidligere 'Paradise'-deltager og tilføjer:

- Der har også været fede navne såsom Calvin Harris, Robin Schultz, TooManyLeftHands og Axwell & Ingrosso. De var især gode, fordi de havde lysshowet og bassen, der sætter gang i tarmsystemet, så er det svært at stå stille.

LÆS OGSÅ: Anders Hemmingsen på Tinderbox: Har forvandlet hobby til job

Alkoholpromillen helt i top 

Der blev selvfølgelig også indtaget rigelige mængder alkohol på festivalen af Alexander og hans venner.

- Jeg tror faktisk ikke, der er noget alkometer, der kan måle de mængder, som vi har indtaget, griner Alexander og slutter:

- Jeg kommer stensikkert til næste år. Jeg glæder mig allerede!

Se videoen nedenfor, hvor Alexander fester igennem til TopGunn-koncerten og flygter fra en vagt:

https://www.youtube.com/watch?v=GLkFu5mU5sA

LÆS OGSÅ: Thomas Skov til Tinderbox: Jeg er bare mellemlægningspapir

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.