Finale på Paradise Hotel 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group
Finale på Paradise Hotel 2020. Foto: Janus Nielsen / NENT Group

'Paradise'-deltager får blackout: Ligger ned og ryster midt i finalen

At optage 'Paradise'-finalen under Mexicos brændende sol var en barsk omgang.

Finalen i 'Paradise Hotel' tager ikke mange minutter, når den først er klippet sammen, men det gør det til gengæld at optage den.

Faktisk skulle deltagerne stå på plateauet i et sted mellem to og tre timer, mens temperaturen sagde 46 grader, og det gjorde, at Sheenas krop til sidst sagde fra. Hun havde ikke fået drukket nok vand op til finalen, og derfor tog varmen særlig hårdt på hende.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Paradise’-finalen: Her er detaljerne, du ikke så

- Lige inden det blev Annas tur, fik jeg et blackout. Det sortnede fuldstændigt for mine øjne, jeg rystede så meget, og så kan jeg bare huske, at Rikke og de deltageransvarlige stod omkring mig med våde, kolde håndklæder og vand med elektrolytter, mens mine ben lå ned i poolen, forklarer Sheena.

Vand med elektrolytter er godt, når man sveder meget og har brug for at få tilført salte og mineraler. På den måde bliver optagelsen af vand i tyndtarmen stimuleret og væskebalancen i blodet opretholdes. Det gør også, at man får lyst til at drikke mere vand.

LÆS OGSÅ: SÅ SØDT: Nu har Daniel mødt Camillas søn

Her har Sheena smidt de høje hæle. Foto: Janus Nielsen / NENT Group
Her har Sheena smidt de høje hæle. Foto: Janus Nielsen / NENT Group

Måtte stå med bare fødder

Det tog hårdt på alle paradisoerne, og nogle har måske bemærket, at Sheena undervejs har smidt de høje stilletter og må stå i bare fødder.

- Grunden til det er, at vi stod midt i den bagende sol, fik 46 grader lige ned i hovedet, og så på plateauet i poolen. Det var hårdt at stå der i så langtid, ikke kun for mig, men også de andre deltagere, som også havde det sindssygt varmt, forklarer Sheena til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Hvad skete der med Emilie og Jonas efter ‘Paradise’? Nu åbner de op

'Paradise Hotel'-skønheden måtte bide den fysiske udfordring i sig, så godt hun kunne, og hun er taknemmelig for produktionsholdets arbejde.

- De var så seje og hurtige til at hjælpe. Vi fortsatte optagelsen efter lidt tid, og der måtte jeg så køre videre uden mine højhæle på. Men alle bag kameraet hjalp os pisse godt igennem, også da vi skulle ud på plateauet, og det hele var så flot sat op, siger Sheena om oplevelsen.

LÆS OGSÅ: Tidligere ‘Paradise’-vindere: Det brugte vi pengene på