'Paradise'-Camilla elsker opmærksomhed

Den 21-årige ‘Paradise’-babe Camilla var i sit es i aftes, da hun var et af midtpunkterne ved snigpremieren på ‘Paradise Hotel’.

Af Marlene Juhl Skovgård - 11. januar 2013 kl. 14:17

Al opmærksomhed var rettet mod den røde løber, da de nye deltagere til dette års ‘Paradise Hotel’ i aftes indtog Imperial Biograf i København. Især den blonde Camilla nød godt af at være i spotlight.

Anna (tv), Mette og Camilla var klar på at feste, da der i aftes var snigpremiere på 'Paradise Hotel'. (Foto: TV3)

Anna (tv), Mette og Camilla var klar på spørgsmål fra journalisterne, da der i aftes var til snigpremiere på ‘Paradise Hotel’. (Foto: TV3)


-Det er jo ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker opmærksomhed. Jeg synes, det er sjovt at få taget billeder og komme på tv, fortæller Camilla til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: Diva-Maria indtager ‘Paradise Hotel 2013’
Drømmer om ‘Divaer i junglen’
Udover dette års ‘Paradise’ har Camilla tidligere også medvirket i ’Forsidejagten’ og ’Drømmedate.’ Men Camilla er ikke mæt af opmærksomhed endnu.
-Jeg gad sygt gerne være med i ’Divaer i junglen.’ Jeg vil gerne bevise, at jeg rent faktisk kan noget og ikke bare er en eller anden blondine, som får taget nogle billeder, siger den frække pige.
Trods sit meget smukke ydre mener Camilla selv, at hun har, hvad der skal til for at medvirke i et realityprogram som ’Divaer i junglen’.
-Jeg er ikke bare en dum blondine. Jeg kan rent faktisk godt tænke. Og så har jeg en god kondi, griner hun.
Om den charmerende jyske pige får et af sine hede jungleønsker opfyldt, må tiden vise. Lige nu kan man nyde Camillas deltagelse i ‘Paradise Hotel’ fra på mandag.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise Hotel 2013’: Det bliver vildt
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.