(Foto: Janus Nielsen)
(Foto: Janus Nielsen)

'Paradise'-babe ramt af dårlig samvittighed kort efter fødslen

Det er ikke nemt at være mor til to, må paradisoen sande.

Tidligere på måneden blev Jasmin Melina og kæresten, den tidligere håndboldspiller Fredrik Schilling, forældre for anden gang. Parret har i forvejen datteren Luna på lige knap 3 år, men alt er ikke det samme denne gang. Det afslører Jasmin på Instagram.

- “Ammer du denne gang?” Ja, det gør jeg. Men det har krævet blod, sved og tårer. Bogstavelig talt. Jeg har været ved at kaste håndklædet i ringen op til flere gange. Men det bliver bedre og bedre for hver dag, der går. Vi kører “fri mælkebar”, og det skal jeg lige love for, at Elina udnytter til fulde, skriver Jasmin og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Derfor flytter Linse fra Moppers lejlighed

- Jeg bekymrer mig dagligt, om hun får mad nok. Men hun tager fint på og har nu rundet de 3 kilo. Jeg er jo virkelig taknemlig for, at jeg denne gang kan amme mit barn. Men samtidig bliver jeg ramt af dårlig samvittighed overfor Luna, fordi jeg føler, at jeg ikke laver andet end at amme. Mor-livet til 2 er hårdt. Men også det bedste.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører ny baby: Troede ikke, det ville gå så hurtigt

Med sin opdatering sætter Jasmin tydeligvis fokus på to punkter, der berører utrolig mange kvinder. Hendes følgere både roser hendes indsats og giver hende ret i, at amning er hårdt, og at den dårlige samvittighed kan være altoverskyggende, når man er mor til mere end et barn.

LÆS OGSÅ: Linse indrømmer: Jeg savner at være i fængsel

Tidligere har hun da også beskrevet på Instagram, at hun i begyndelsen af ammeforløbet blev ramt af brystbetændelse med høje infektionstal, så hun måtte have en antibiotikabehandling. Derudover sad Jasmins moderkage fast, og hun måtte opereres efter fødslen, hvor hun tabte 1,6 liter blod og måtte have to blodtransfusioner, så hendes krop har været igennem en del over de sidste tre uger, siden Elina kom til verden.

Se Jasmins opdatering herunder.

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus om afsløring af 20-årig kæreste: Det var lidt en smutter

 
View this post on Instagram
 

A post shared by JASMIN MELINA (@jasminmelina)