'Paradise'-babe efter hatekommentarer: Det havde intet med Silke at gøre!

Efter fredagens afsnit af 'Mit Paradiso Liv' har Julie modtaget hate for sine kommentarer om Silkes og Marcos forhold.

Det er ikke altid lige nemt at være paradiso, når situationer, der er sket for et år siden, først vises nu.

Det måtte Julie i hvert fald erkende, efter hun i fredagens episode af 'Mit Paradiso Liv' modtog en masse nedladende kommentarer. Det fortæller Julie på sin story, hvor hun forklarer sin side af sagen, som hun også uddyber overfor Realityportalen:

LÆS OGSÅ: Teitur inviterer 'Paradise'-Simone på lummer date

- For mig indikerer det egentlig bare, at folk virkelig mangler indhold i deres liv og ikke har noget relevant at gå op i. Det præller heldigvis af på mig, og jeg morer mig ærlig talt lidt over at se, hvordan folk kan skrive på Jodel, fordi deres navn ikke bliver oplyst.

Havde intet med Silke at gøre

Situationen, som Julie hentyder til, udspillede sig for næsten et år siden, da en del af 'Paradise'-gæsterne mødtes til musik- og festarrangementet Distortion i København. Her havde Silke og Marco noget kørende, men Julie agerede wingman for Ida, og var ikke bleg for at fortælle Marco, at det ikke skulle være ham og Silke. Men ifølge Julie gjorde hun det for at være en god ven:

LÆS OGSÅ: Sheena om ydmygelsen for øjnene af paradisoer: Det var pinligt

- Jeg agerede, som jeg gjorde, fordi jeg vidste, at Marco ikke kunne finde ud af at afslutte det med Silke ordentligt. Marco var min kammerat, og jeg følte, han skulle gøre, som han gerne ville. Jeg havde sagt til ham, at han var på vej et forkert sted hen, og jeg opfordrede ham til at gå fra Silke, fordi han ikke ville det nok. At han ikke gjorde det, kan jeg ikke stå til ansvar for, forklarer Julie og understreger, at det ikke handlede om Silke:

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-hunk melder ud: Pigerne er slet ikke min type

- Det havde INTET med Silke at gøre. Det var ikke på nogen måde for at få ram på hende. Jeg ved jo selv, hvordan det føles at blive ført bag lyset, så jeg havde selvfølgelig ondt af Silke. Men det var ikke mit ansvar at åbne op overfor hende. Det var udelukkende for at få Marco til at indse, hvad han egentlig ville, forklarer Julie.

Nedenfor kan du se nogle af de beskeder, Julie har modtaget:

Synes du, Julie gjorde det rigtige? Stem nedenfor!

LÆS OGSÅ: SE HER: Det skete mellem Marco og Silke efter 'Paradise'

LÆS OGSÅ: CHOK: Paradiso fakede breakup på grund af chikanerende eks