Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)
Anna havde også rimelig lyst hår, da vi så hende i Paradise Hotel (Foto: TV3)

'Paradise'-Anna flytter fra Martin

Anna har de sidste fem måneder boet sammen med Martin alias Ham den gamle, men nu har hun fået sin egen lejlighed.

Anna Due fra 'Paradise Hotel sæson 9' flytter fra Ham den gamle, for den unge sild har brug for sin egen base.

-Det er ikke fordi, at Martin og jeg ikke kan bo sammen, vi har haft det så sjovt i de fem måneder, vi har boet sammen. Og det er på trods af, at der har været en del "ægteskabelige skænderier", griner Anna og uddyber:

-Men, det er hans hus, og ingen af mine møbler er der. Jeg har brug for min egen "base". Men han slipper ikke for mig, jeg kommer forbi og går ham på nerverne mindst tre gange om ugen fremover.

LÆS OGSÅ: Camilla: Alexander er ikke en typisk scorefyr fra ‘Paradise’

Glæder sig

Anna og Martin har hygget sig gevaldigt de sidste fem måneder, men nu har Anna fået sin egen lejlighed. (Foto: TV3)
Anna og Martin har hygget sig gevaldigt de sidste fem måneder, men nu har Anna fået sin egen lejlighed. (Foto: TV3)

Anna lægger ikke skjul på, at hun ser frem til endelig at få sit eget, også selv om lejligheden ikke ligger midt i Århus by, som hun havde håbet.

-Jeg har fået lejlighed i Randers, som liger to minutter fra stationen. Jeg kunne desværre ikke finde noget i Århus, hvilket er lidt træls, når jeg arbejder der, siger Anna.

Anna skal dog ikke bo alene i sin nye lejlighed.

-Jeg skal bo alene de første to måneder, derefter flytter min veninde ind. Da det er en ret stor lejlighed, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: TV3 jubler: ‘Paradise Hotel’ er en succes

Savner Martin

Til trods for, at Anna langt om længe får sit eget at bo i, så er hun lidt sørgmodig.

-Jeg kommer sgu til at savne Martin rigtig meget. Han er jo min lille prutti, siger Anna.

Anna arbejder til daglig hos 'Divine Spa' i Århus, og det har hun tænkt sig at fortsætte med.

-Ud over, at jeg fortsat skal arbejde i Århus, så skal der ikke ske det vilde i mit liv. I hvert fald ikke ud over, at jeg flytter, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Taktikeren vinder ‘Paradise Hotel’

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.