På jagt efter verdens mest tilfredsstillende lækkerier: Dét skal du se på Netflix!

Her kan du se, hvad Realityportalen.dk foreslår, at du sætter dig foran skærmen og streamer på Netflix i denne uge!

Premiere:

(Foto: Netflix)
(Foto: Netflix)

Ugly Delicious

I 'Ugly Delicious' udfordres både vores smagsløg og vores sind, når den prisbelønnede kok, David Chang, i otte episoder rejser verden rundt med forfattere, kokke, aktivister og kunstnere, der bruger mad som et middel til at nedbryde kulturelle barrierer, tackle misforståelser og afdække delte oplevelser – en tværkulturel jagt efter verdens mest tilfredsstillende lækkerier.

Bonusinfo:

Titlen 'Ugly Delicious' kommer af et hashtag, David Chang ofte bruger på sin Instagram-profil

Det er ikke første gang, David Chang er med i en Netflix-serie. Han er nemlig også med i sæson to af Netflix-hitdokumentarserien 'Chef’s Table'.

- Hvad: 'Ugly Delicious'

- Hvem: David Chang, Peter Meehan.

- Hvornår: Havde premiere den 23. februar.

- Hvor: Kan ses på Netflix.

LÆS OGSÅ: Find dynen og den varme kakao frem: 10 feel-good film på Netflix!

Aktuel:

(Foto: Netflix)
(Foto: Netflix)

Anne with an E

'Anne with an E' er en fra-barn-til-voksen-fortælling om en outsider, der imod alle odds og mange udfordringer kæmper for kærlighed, accept og sin plads i verden. Anne er en forældreløs pige med en livlig fantasi. Hun får ved en fejl et nyt hjem hos et ældre søskendepar, som oprindeligt havde ventet en dreng. Snart ændrer hun ikke bare søskendeparrets tilværelse, men hele byens. Serien er baseret på romanen 'Anne fra Grønnebakken'.

- Hvad: 'Anne with an E'

- Hvem: Amybeth McNulty, Geraldine James, R. H. Thomson m.fl.

- Hvornår: Kan ses nu.

- Hvor: Kan ses på Netflix.

LÆS OGSÅ: Så er der ulykkelig kærlighed i luften! Dét skal du se på Netflix!

Kender du…?

(Foto: Netflix)
(Foto: Netflix)

Frontier

Denne serie er et actionspækket eventyr-drama, som følger kampen i det 18. århundredes Nordamerika, hvor hensynsløse pelsjægere og iværksættere kæmper om kontrollen over pelshandelen fra det mægtige Hudson’s Bay Company.

LÆS OGSÅ: SNEAK PEEK på Netflix’ første danske produktion ‘The Rain’

Nu på Netflix

'The 100'. Et århundrede efter en atomkatastrofe på jorden sendes 100 beboere fra en rumstation ned på planeten for at se, om den er blevet beboelig.

'Unforgettable'. En fraskilt mor, som er drevet af intens jalousi, lægger en farlig plan for at ødelægge sin eksmands forhold til hans nye partner.

LÆS OGSÅ: Fremtid, mord, kærlighed, sex og forræderi: Dét skal du se på Netflix!