(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)

På barselsbesøg hos 'Bagedyst'-Nanna: Kage, kærlighed og kaos

Der er flyttet en lille ny 'Bagedyst'-baby ind hos Nanna fra 'Den store bagedyst'.

Hjemme hos Nanna Georgi er der altid gang i den. Den 29-årige 'Den store bagedyst'-deltager har sammen med kæresten, Hans Henrik, drengene Hjalte på tre år og Asger på et, og så er de for syv uger siden blevet forældre til lille Silje. Alligevel bliver HER&NU mødt af et imponerende overskud og et smittende godt humør.

Artiklen fortsætter under videoen med Emil fra 'Den store bagedyst'...

– Tilgangen til tredje barn er nemmere, behageligere og mere afslappet. Det er ikke som sådan fordi, det er nemt at have tre børn, men det havde jeg heller ikke forventet. Så alt i alt er det skønt, fortæller Nanna, der, når hun ikke er på barsel, arbejder som sygeplejerske på akutmodtagelsen på Viborg Hospital.

Nanna har allerede fået et fast spot i sofaen, hvor hun nyder nærheden med familiens nyeste medlem. (Foto: Niels Henrik Dam)
Nanna har allerede fået et fast spot i sofaen, hvor hun nyder nærheden med familiens nyeste medlem. (Foto: Niels Henrik Dam)

Den jordnære jyde fandt først ud af, at hun var gravid med Silje, da hun havde sendt sin ansøgning af sted til bagedysten.

LÆS OGSÅ: CHOK: Hugo Helmig har forsøgt selvmord

– Vi vidste godt, at det ville blive hårdt med to små børn og en graviditet oveni. Men jeg har virkelig været privilegeret at have Hans Henrik, og opbakningen har hele vejen rundt været god, fortæller Nanna, der måtte stå i køkkenet og øve sig til langt ud på natten, når børnene var lagt i seng.

Bagedyst-deltagerne er under et stort pres, og selvom Nannas graviditet var forholdsvis nem, så var de lange dage i køkkenet fysisk hårde for hende.

LÆS OGSÅ: Lenny efter brud med Sofie: Tingene har været svære

– Jeg må indrømme, at jeg tænkte, ”det kan jeg sagtensklare”. Jeg blev så klogere, fordi det ikke var så lige til, som jeg troede, griner Nanna, der havde undervurderet alle forberedelserne op til hvert program.

Alligevel fortryder hun ikke et eneste sekund, at hun takkede ja til udfordringen.

LÆS OGSÅ: True Love-par taler om børn og forlovelse

– Hans Henrik har altid vidst, at jeg har et kæmpe behov for også at dyrke mig selv. Mine børn betyder alt for mig, men jeg ved bare, at jeg er et bedre menneske, hvis jeg også gør noget andet, forklarer Nanna.

Artiklen fortsætter under billedet...

Lever drømmen

Det er også en af grundene til, at hun fortsat spiller håndbold to gange om ugen og prioriterer at dyrke sin interesse for bagning og madlavning.

LÆS OGSÅ: Mascha afslører: Har endelig fundet den rette medicin

– Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville være mor, at jeg ville have flere børn og have dem tæt på hinanden, hvis det kunne lade sig gøre. Så det handlede egentlig bare om at finde den rigtige, fortæller Nanna.

Da hun blev kærester med Hans Henrik for ti år siden, var hun ikke i tvivl om, at hun havde fundet ham. Efter tre år sammen købte parret en byggegrund i deres begges hjemby, Ans i Midtjylland. Her tegnede og byggede Hans Henrik, der er tømrer, parrets drømmehus.

LÆS OGSÅ: Midt i sorgen: Dennis Knudsen åbner op

– Hele min barndom, mit liv med Hans Henrik og nu også mine børns liv har været her i Ans, fortæller Nanna, der fra huset har en smuk udsigt over skoven, mens Tange sø ligger lige i baghaven.