OVERBLIK: Disse ‘All Stars’ har knaldet

Her får du overblikket over, hvem der har været sammen med hvem af de nye 'Ex on the Beach 5'-deltagere.

Startcastet til den kommende sæson af 'Ex on the Beach 5: All Stars', der får premiere søndag på Dplay, er allerede på plads.

Normalt når de første deltagere mødes på stranden, så er de forskånet fra at skulle møde deres ekser allerede fra første færd. Men i den kommende 'All Star'-sæson har startcastet i den grad allerede været sammen på kryds og tværs.

Her får du overblikket - så hold tungen lige i munden!

LÆS OGSÅ: Amalie i ny strid: Jeg er rigtig ked af de nye sæsoner 'Forsidefruer'


Frederik - 3/4

Frederik har allerede været sammen med tre ud af fire af villaens første damer.

Sidsel

Frederik og Sidsel har været i kanen sammen før, som man også kunne se i tredje sæson, hvor det gav anledning til en del drama.

- Frederik er min eks. Vi har bare hygget lidt, forklarede Sidsel.

Tabita

Tabita har også været sammen med Frederik. De to kender hinanden fra anden sæson af 'Ex on the Beach' og har fungeret lidt som bollevenner af og til, fortæller de.

- Vi har ikke haft andet end bare toiletsex, når vi er fulde og i byen. Frede er bare Frede, han er som han er, der har ikke været noget seriøst i det, forklarer Tabita.

Line Maria

Line Maria og Frederik har været så godt som kærester, men forholdet var kortvarigt efter afslutningen af tredje sæson af 'Ex on the Beach', hvor de begge deltog, dog på forskellige tidspunkter.

- Vi havde noget efter, vi kom hjem. Vi sås et par måneder og havde det super dejligt. Så det er den mest seriøse relation, jeg har haft til nogen herinde, forklarede Line Maria.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-hunk åbner op om misbrug af steroider

Derudover melder Louise også ind i første afsnit og siger, at hun da også er klar på et stykke med Frederik.


Asbjørn 'Tyren' - 3/4

Asbjørn har ligesom Frederik allerede været på tre af villaens første damer, selvom han dog ikke har nået lige så mange 'baser' som Frederik.

Louise

De, der så fjerde sæson af 'Ex on the Beach' ved, at Louise og Asbjørn var sammen der, og det kom der blandt andet det famøse orgasme-skænderi ud af.

- Det var fint nok at se Asbjørn. Vi er på god fod, vi har bare ikke rigtigt snakket sammen, så det var bare hyggeligt, forklarede Louise.

Tabita

Asbjørn har også været sammen med Tabita. Hun kom nemlig på besøg i to dage, da han boede hos sine forældre i Kolding. I dag er de dog bare venner.

- Vi mødtes engang, da han boede hjemme, og han har nogen sindssygt grinern forældre! Vi hyggede lidt og har skrevet sammen, men nu er han friendzoned, men han er virkelig en sjov fyr, forklarer Tabita.

Line Maria

Derudover har Line Maria også fået et lille stykke med Tyren.

- Vi har været fulde og kysset lidt. Det var bare en enkelt hyggelig aften, og han er en skide sød fyr, forklarede Line Maria.

OVERBLIK: Her er startcastet til 'Ex on the Beach 5: All Stars'


Jeppe - 2/4

Jeppe er en populær herre, der gerne deler ud af godterne, og allerede på standen i første afsnit fortæller han, at han da også godt kunne tænke sig et stykke med Louise og Sidsel.

Tabita

Hvis man så anden sæson af 'Ex on the Beach', så ved man, at Tabita fik prøvet på Jeppe og blandt andet nåede at få givet ham et blowjob, hvilket Jeppes 'Ex on the Beach'-kæreste Sara ikke tog så pænt imod.

- Jeppe er lidt mit svage punkt. Jeg har hele tiden syntes, han har været lidt sød. Men jeg tror bare, at vi aldrig helt rigtigt er kommet ind på hinanden, og det har vi så muligheden for her. Men han er sgu en lukket bog, så det er svært, og jeg ved ikke helt, om jeg gider tage den kamp op, forklarede Tabita i starten af optagelserne.

Line Maria

Det nåede aldrig så vidt mellem Jeppe og Line Maria, at de kaldte sig kærester eller var eksklusive, men ikke desto mindre har de været sammen en del gange.

- Jeppe og jeg er bare vildt gode venner. Vi har den samme personlighed og laver en masse sjov. Vi har hygget os før og ses en del gange, men der opstod aldrig rigtigt følelser, forklarer Line Maria.

LÆS OGSÅ: Jeppe afslører: Den eneste eks, jeg frygter


Kevin - 0/4

Den eneste, der ikke har et tidligere knald eller en flirt fra start er Kevin, som pudser sin glorie, når Jeppe kalder ham "hellig" på stranden.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the Beach'-babe åbner op: Jeg er ensom

Herunder kan du se et smugkig fra første afsnit af 'Ex on the Beach 5: All Stars', hvor deltagerne prøver at finde rundt i, hvem der har knaldet hvem

LÆS OGSÅ: Hilda gav 13-årige Johanne sine pladser til 'Vild med dans-Knæk Cancer'

LÆS OGSÅ: 'Landmand søger kærlighed’-par er blevet gift

Frederik Skovbjerg i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Frederik Skovbjerg i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Asbjørn 'Tyren' Nielsen i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Asbjørn 'Tyren' Nielsen i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Jeppe Bøg Risager i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Jeppe Bøg Risager i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Kevin Andrew Sarpong i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)
Kevin Andrew Sarpong i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)