Oliver om forholdet til Julica: Svigerfamilien kom i vejen

Forholdet varede ikke længere end et par uger i Danmark.

Oliver Erngart stod klar i lufthavnen, da Julica Dall Larsen kom ind med flyet fra Grækenland.

LÆS OGSÅ: Line Maria bekræfter kæresterygter: Sådan spurgte David mig

De to havde haft en heftig romance kørende i villaen i 'Ex on the Beach', og de var begge klar på at den skulle fortsætte i Danmark.

Sådan gik det ikke. Svigerfamilien satte nemlig en stopper for romancen, ifølge Oliver.

- Hendes familie var ikke vildt begejstrede for mig. Hendes far var ikke så glad for at få en stor tusset dude, som jeg er, som svigersøn, forklarer Oliver og fortsætter:

- Det kunne jeg bare ikke være i, så jeg droppede det.

LÆS OGSÅ: Karl Weihe og Christel i biografen sammen: Sådan mødte vi hinanden

Efter Oliver droppede forholdet, prøvede Julica, ifølge Oliver, at redde trådende ud.

- Efterfølgende kom Julica og fortalte mig, at det hele bare var en joke, og at de har en sjov jargon i hendes familie, men det var bare lidt for sent at sige på det tidspunkt, lyder det.

LÆS OGSÅ: TV 2-par i mareridt under graviditet: 15 ulidelige dage

Det kom bag på mig

Realityportalen har også været i kontakt med Julica, som har sat ord på 'bruddet'. Hun mener, der er tale om en misforståelse.

- Kort fortalt var det egentlig aldrig et reelt problem, men måske mere en misforståelse. Oliver var i forvejen et kendt ansigt, med alt hvad det indebærer på både godt og ondt. Min familie ville mig naturligvis kun det bedste, og de ville derfor bare sikre sig, at jeg vidste, hvad jeg gik ind til, i det at han blandt andet også havde en søn, fortæller Julica til Realityportalen og tilføjer:

- Men det generede mig på ingen måde, og jeg var samtidig meget sikker på Oliver på daværende tidspunkt. Jeg var derfor heller aldrig i tvivl om, at de ville have taget imod ham med åbne arme, hvis de havde fået lov til at møde ham. Men tanken om, at de havde dømt ham en smule på forhånd, var nok for ham til at stoppe det hele i stedet for at lade dem danne sit eget indtryk af ham. Han nåede nemlig aldrig at møde dem.

Ifølge Julica kom det bag på hende, at Oliver valgte at stoppe det mellem dem.