Oliver og Sofie afslører familieforøgelse

Oliver Bjerrehuus og kæresten Sofie Amalie Elkjær bliver inden længe flere i den lille familie i Tisvilde.

Af Rikke Lynge - 28. april 2021 kl. 8:54

I starten af april blev det offentliggjort, at Oliver Bjerrehuus, 45, er kærester med den 25 år yngre studerende Sofie Amalie Elkjær, men selvom de to for offentligheden er nye sammen, så har de dannet par et års tid, og de har også allerede lagt planerne for fremtiden, det fortæller de om i programmet ‘Behind the Scene – Kærlighed og Fordomme’ med Nicoline Toft på ‘SpeakerBee‘.

– Vi skal til at have en hundehvalp om lidt, og så vil jeg gerne have mit første barn, inden jeg er 25, det har vi da talt om, selvom det ikke skal være en hasteting. Nu har Oli (Oliver red.) børn i forvejen, så det var vigtigt for mig at vide, at han gerne vil have flere, fordi det var et must for mig, fortæller Sofie i interviewet.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-Stephanie afslører: Vil have børn nu

Sofie er i dag 20 år og ønsker sig en eller to børn med Oliver, men først skal hendes egen hund Peanut, der er en hvid Labradoodle, have hvalpe, og parret beholder den ene af dem.

LÆS OGSÅ: YES! ‘Stormester’ vender tilbage

Oliver ønsker også at blive gift og få hus sammen med Sofie, så planerne for fremtiden er mange, og mens Oliver fortæller om bryllup og hus, lægger han hovedet træt ned i bordet.

– Det lyder som om, han ikke vil, men det vil han gerne, griner Sofie.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne føder ved planlagt kejsersnit

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus kan ikke flygte fra fortiden: Folk vil høre om mit crazy liv

Læs mere om