Hjemme hos Oliver Bjerrehuus og Gunnvør på Nørrebro i 2014 (Foto: Michael Stub)
Hjemme hos Oliver Bjerrehuus og Gunnvør på Nørrebro i 2014 (Foto: Michael Stub)

Oliver ligeglad med Gunnvør: Jeg har kneppet så mange kællinger siden

Oliver og Gunnvør kan ifølge Oliver hverken tale sammen eller finde ud af at være fælles om at være forældre for deres børn.

I 'Forsidefruer' har man flere gange hørt Gunnvør Dalsgaard åbne op for det turbulente forhold til faren til sine tre børn, Oliver Bjerrehuus, men nu giver han igen. Det sker i Thomas Benses nye talkshow 'Kaffe og kage, frem og tilbage', hvor Oliver Bjerrehuus er gæst i første program.

Her kommer de to venner vidt omkring, og da snakken falder på Olivers forhold til ekskæresten, som er med i 'Forsidefruer' på TV3, bliver tonen spydig.

- Jeg må haven misset de der blade, hvor hun har været på forsiden, siger Oliver Bjerrehuus med et drilsk smil og kigger lige ind i kameraet, så man ikke er i tvivl om, hvem den lussing er dedikeret til.

LÆS OGSÅ: Gunnvør: Færdig med at udstille børnene

Intet fælles forældreskab

Det får både værten og Oliver til at bryde ud i latter, hvorefter Thomas Bense spørger, om der er nogen chance for, at Oliver og Gunnvør bliver kærester igen.

- Nej, desværre. Vi er så uenige om alt, som man overhovedet kan blive, så der er ikke nogen kommunikation overhovedet. Vi har ikke noget, der minder om et fælles forældreskab eller noget, og det er en lettelse, fastslår Oliver og forklarer:

- Med mennesker man kan med, der kan man have et problem, og så kan man tale om tingene. Vi kan desværre ikke tale om tingene, det er vores forbandelse, og det er smertefuldt, og det er ondt, og efter vi har kæmpet for det i ti år, har vi ligesom besluttet, at der er åbenbart ikke noget forhold der, fordi vores nedture er så store, at det er ligesom at trykke på den røde knap, og så sprænger det hele i luften.

LÆS OGSÅ: VILDT opgør: Suzanne Bjerrehuus træt af Gunnvør

Vi taler slet ikke sammen

Han understreger dog, at de også har haft et meget kærligt forhold, og det var ikke kærligheden, der sluttede, men de kunne ikke få noget til at fungere sammen, og derfor mener han selv, at de smadrede hinanden. Så den dag i dag er det tidligere hede forhold på frysepunktet.

- Jeg ved intet med hende, jeg ved ikke, hvordan hun har det, og hun fortæller mig det ikke, hvis jeg spørger hende, så bliver hun så sur. Og nu taler vi slet ikke sammen, og det er egentlig fint. Men det er første gang i mit liv, jeg har prøvet, at man ikke kunne tale sammen, når kampen var forbi. Det er det eneste menneske, jeg har haft det sådan med. Men det er også hende, jeg har holdt mest af, fortæller Oliver og slutter:

LÆS OGSÅ: Amalie har mødt en mand: Jeg er SÅ vild med ham

- Jeg er ligeglad nu, jeg har kneppet så mange kællinger siden, det er helt ufatteligt, lyder det fra Oliver, som igen kigger ind i kameraet med samme sigende smil, som han indledte snakken om Gunnvør med. Og kommentaren er altså ment som endnu en slet skjult lussing til Gunnvør.

Se hele afsnittet af talkshowet med Oliver Bjerrehuus her.

LÆS OGSÅ: CHOK: ‘Årgang 0’-stjerne er blevet single