Oliver Bjerrehuus indrømmer: Løj for hele familien

Noget tyder på, at Oliver Bjerrehuus har været god til at holde sin identitet skjult.

Andet afsnit af Danmarks mest hemmelige tv-program er løbet over skærmen her til aften, hvor 12 kendte danskere skjuler deres sande identitet bag overdådige kostumer.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-stjerne ramt af hjertekrampe

Deltagerne skal hver optræde med en selvvalgt sang, og det er kun ud fra stemmen, at detektiverne skal gætte, hvilke kendte danskere, der gemmer sig bag maskerne.

I aftenens afsnit er det Oliver Bjerrehuus' tur til at tage masken af og afsløre sin identitet, efter han har givet den gas på scenen.

LÆS OGSÅ: Ærlige Anna: Bruddet har fået konsekvenser for Mio

Men det er ikke alle, der er født med en sangstemme sendt fra musikguderne. Og det måtte den ellers musikglade model også sande.

- Da jeg blev spurgt, om jeg ville være med, bad jeg også om en sanglærer, for jeg ved godt, at jeg ikke kan synge, fortæller en grinende Oliver i programmet og fortsætter:

- Så jeg har stået nede hos sanglæreren og kæmpet, men det har været en rejse.

LÆS OGSÅ: 'Ex on the beach'-Karoline melder ud om kæreste

Og det har også været noget af en kamp for Oliver at holde sin deltagelse i programmet hemmelig.

- Det har været helt vildt at være med. Det skulle jo holdes megahemmeligt, så jeg har løjet for hele verden. Min familie tror, det står virkelig slemt til. De tror, jeg er helt væk, og at de ikke kan få fat på mig, siger Oliver.

LÆS OGSÅ: Sofie Lassen-Kahlke om stor hemmelighed: Ikke svært!

Noget tyder på, at han har været god til at holde sin identitet skjult, for selv detektiverne havde svært ved at gætte, hvem der gemte sig bag ''Softice'-masken. Der blev gættet på alt fra Jesper Skibby til Tobias Dybvad til Dan Rachlin.

Nåede du ikke at se andet afsnit af ‘Hvem holder masken’, kan du se det på TV 2 PLAY.