Ole Olsen ramt af corona: Festen er udskudt

Selvom Ole Olsen er vaccineret, blev han alligevel ramt af corona.

Af Kenth G. Madsen - 21. november 2021 kl. 9:55

Da Ole Olsen og hustruen, Ulla, for to  måneder siden besøgte deres 39-årige søn Torben i England, blev de ramt af corona. Det mærkede de ved hjemkomsten til Danmark fem dage efter. Børnebørnene Frederik, 6, og Oliver, tre, var smittesprederne. De havde blot lidt forkølelse ligesom deres forældre, men bedsteforældrene slap mindre nådigt.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor du kan få en forsmag på den nye podcast med Anders Lund Madsen og Modig…

– Jeg var godt nok syg og havde vejrtrækningsproblemer. Vi er vaccineret, men blev sløje og fik feber. Efter ti dage var vi feberfri, men først nu er jeg rigtigt kommet på benene igen, og kan igen begynde at lugte og smage, siger Ole Olsen fra villaen i sønderjyske Sommersted.

LÆS OGSÅ: Realitystjerne i dyb sorg: Det er alt for tidligt

Festen er udskudt Den 16. november fyldte speedwaykongen 75 år, men den store fest må vente til en anden gang.

LÆS OGSÅ: Vender alligevel tilbage: Nu indtager Michael Olesen ‘Vild med dans’

– Vi skulle have været i England for at blive fejret, men det blev droppet, så vi holdt det lidt stille herhjemme. Så må vi tage revanche senere, smiler Ole Olsen, der har kørt mere end 12.000 heats i sit liv, så lysten til at tage en tur mere på kværnen er der ikke længere.

– Nej, og det er heller ikke helt ufarligt i min alder. Hvis man skal køre ordentlig, så skal det være aggressivt, siger han bestemt.

I stedet skal han nu på foredragsturne. I dokumentarfilmen ‘Kongernes Fald’ fra 2019 beskrives rivaliseringen mellem speedway-kongerne Ole Olsen, Erik Gundersen og Hans Nielsen. Første stop på turnén er 22. november på Bremen i København.

LÆS OGSÅ: Kritisk udsigt i ‘Vild med dans’: Micki og Jenna forlader konkurrencen

– Vi havde en fantastisk tid, og de gamle anekdoter bliver genfortalt. Det er da fedt med noget nostalgi ved siden af alt det sociale medie-hurlumhej, mener Ole Olsen, der de seneste år har trappet ned i forhold til sit virke indenfor motorsport. Sønnen Jacob, 48 overtog således driften af Vojens Speedway Center i 2019.

– Der må godt ske lidt stadig, men jeg er i gang med min ”ph.d.”: Pensionist hver dag! Det er svært, men jeg gør et forsøg, griner Ole Olsen.

LÆS OGSÅ: ‘Vild med dans’-stjerne afslører: Her er min nye kæreste