Ole Henriksen sælger huset i Los Angeles

Planerne for en fremtid i Danmark er lagt for Ole Henriksen og manden.

Efter at have købt en skøn ejerlejlighed i hjertet af København er tanken om permanent at flytte til Danmark og blive gammel her ikke fremmed for skønhedsguruen Ole Henriksen.

– Laurence siger, at han sagtens kan bo her fuldtids i Danmark. Vi sælger huset i Los Angeles om tre år, selvom vi elsker det. Beliggenheden og klimaet er jo skønt. Vi køber en ejerlejlighed i Los Angeles i stedet, fortæller Ole Henriksen, 68, der har de gode gener efter sin mor Anny. 

LÆS OGSÅ: Ole Henriksen: Sådan vil jeg nyde mit otium

– Min mor bliver 88 år i februar, og hun er still going strong. Jeg elsker at være så meget i Danmark, som jeg er nu og fungerer som dansker og er tæt på min familie. 2020 bliver mit sidste år som fuldtidsarbejdende. Jeg vil stadig være med til produktudvikling i cremefirmaet, og så har jeg mit velgørenhedsarbejde for Gadens Børn. Men jeg ser frem til, at Laurence og jeg kan rejse i en måned uden at planlægge for meget.

LÆS OGSÅ: Tidligere X Factor-dommer er blevet far for fjerde gang

De første frø til en permanent tilværelse i København sår Hollywood-parret her i december. 

– Vi holder julen for første gang på Skt. Annæ Plads (i Indre København, red.) i smukke Danmark, og det bliver så spændende for os. Hele familien kommer fra Jylland, nogle skal bo hos os og nogle på hotel. Vi skal bringe de danske traditioner videre. 

LÆS OGSÅ: Ole Henriksen afslører: Nu er jeg amerikaner