Oh Land afslører navnet på baby

Det er fire måneder siden, at Oh Land fødte sin anden søn, men hun har endnu ikke offentliggjort hans navn på de sociale medier, hvor flere ellers har spurgt til navnet.

Af Kenth G. Madsen - 17. december 2020 kl. 12:55

For fire måneder siden fødte Oh Land sin anden søn, som er blevet navngivet Ernst. Faren er den tre år yngre musiker Adi Zukanovic, der stammer fra Bosnien.

– Vi havde tænkt mange navne igennem og kender ingen i den lilles generation, der hedder Ernst. Det er normalt kun for ældre mænd, men vi faldt for det. Det er sødt, forklarer Nanna Øland Fabricius til HER&Nu om valget, da vi i sidste uge talte med hende til DR’s Store Juleshow, hvor hun var og optræde med sangen ‘Julefeber’ fra julekalenderen af samme navn.

LÆS OGSÅ: Her er den nye vært på ‘X Factor’

Nannas førstefødte hedder Svend, og han er fire år gammel. Hans far er kunstneren Eske Kath, som hun blev skilt fra for tre år siden.

Arbejdsmæssigt har Oh Land brugt hele efteråret til optagelserne af ‘X Factor’-audition, og babyen var med på sidelinjen.

LÆS OGSÅ: Remee overvejede ‘Vild med dans’: Derfor blev det ikke til noget

– Jeg holdt pause, når han skulle ammes, og det gør jeg i øvrigt stadig. Det fungerer faktisk fint. Det er nemt, for enten skal de sove eller spise. Senere kræver de også leg og interaktion, fortsætter hun, der er på plads med dommerkollegerne Thomas Blachman og Martin Jensen, når 14. Sæson af ‘X Factor’ får premiere 1. januar 2021 på TV 2.

LÆS OGSÅ: Julekalender-far Esben Dalgaard starter idiotisk projekt i december

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Oh land (@ohlandmusic)

Læs mere om