Officielt: Her slutter 'Modern Family'

Nu er det sikkert, at 'Modern Family' stopper efter seriens 11. sæson.

Nu er det officielt, at du ikke har set det sidste til 'Modern Family', når den tiende sæson er løbet over skærmen. Som rygterne i de seneste måneder har lydt på, så har ABC valgt at forlænge serien med yderligere én sæson, men desværre for seriens fans står det også allerede klart, at det bliver den sidste for den prisvindende komedieserie.

Ifølge Deadline kommer den sidste sæson til at bestå af mindst 18 episoder, men tv-stationen har mulighed for at forlænge sæsonen med yderligere fire afsnit. Og herefter er det slut med at følge med i livet hos den skøre Dunphy/Pritchett-familie.

- Chris og Steve (seriens skabere Christopher Lloyd og Steve Levitan, red.) har skabt en af de mest skelsættende og ikoniske komedieserie i tv-historien. Den sidste sæson kommer til at indeholde flere milepæle, som seriens fans ikke vil misse, lyder det fra ABC Entertainment-direktøren Karey Burke.

LÆS OGSÅ. ‘Modern Family’-duo klar med ny komedieserie

LÆS OGSÅ: Dansk realitydeltager afbryder forlovelsen: Jeg er knust

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se nogle af de problemer som Remee og Mathilde har som familie.

LÆS OGSÅ: Dansk realitypar åbner op om børneplaner

LÆS OGSÅ: Amanda Sisse tager bladet fra munden: Vender hun tilbage til skærmen?

Direktøren åbnede også op for, at der i fremtiden kan komme spinoff-serier af 'Modern Family', men på nuværende tidspunkt er der intet konkret på bordet.

Sæson ti løber i øjeblikket over skærmen i USA, og det vides endnu ikke med sikkerhed, hvornår den sidste sæson får premiere. Samtlige ti sæsoner har dog haft amerikansk premiere i september, så mon ikke det er et godt bud.

'Modern Family' vandt en Emmy for bedste komedieserie fem år i træk mellem 2010 og 2014. Det har kun 'Frasier' tidligere præsteret.

Du kan se de første ni sæsoner af ‘Modern Family’ på Netflix.

LÆS OGSÅ: Forsidefrue indrømmer kæmpe bommert: Det var en ommer

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne får vild tatovering