Nyt underholdningsprogram på TV 2 med kendt komiker

I et helt nyt underholdningsprogram på TV 2 bliver vinderparret bygget i LEGO-klodser og udstillet i Legoland Billund.

Af Rikke Lynge - 22. marts 2021 kl. 12:01

TV 2 er klar med med fascinerende fredagsunderholdning fra fredag den 16. april, hvor kreativiteten og fantasien slippes løs i den danske udgave af ‘LEGO Masters’.

Her kæmper otte par, der alle er særligt dygtige til at bygge med LEGO-klodser, om at blive vindere af ‘LEGO Masters’, når de i otte programmer kaster sig over LEGO-klodserne og skaber fascinerende byggerier, hvor kun fantasien sætter grænser.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’ Stephanie klar til dette program

Vært på programmet er skuespiller og komiker Victor Lander, der både er kendt fra DR Ramasjang og som deltager i TV 2-programmet ‘Stormester’, og han glæder sig til at guide deltagerne gennem udfordringerne.

– Vi har alle sammen bygget med LEGO-klodser som børn. Og helt ærligt, hvem ville så ikke ønske, at de var blevet ved? Det her program er en hyldest til de kreative, modige og nørdede mennesker, der ikke bare er blevet ved med at bygge, men har lagt en masse tid og energi i at blive sindssygt gode til det. Og jeg glæder mig helt vildt til, at verden skal møde dem og se, hvad de kan udrette, siger Victor Lander i en pressemeddelelse fra TV 2.

LÆS OGSÅ: Sparket ud af ‘Hjem til gården’ gav sparket tilbage til livet

Med sig har Victor dommeren Søren Dyrhøj, der er Senior Designer i LEGO Koncernen.

– Jeg er superspændt på at se, hvilken talentmasse der er blandt LEGO-byggere i Danmark, og så håber jeg meget, at de kommer til at bygge noget, jeg aldrig har set før. De har i hvert fald alle muligheder for at give den fuld gas med vilde idéer, siger Søren Dyrhøj, der selv siden 1997 har designet nogle af de mest ikoniske LEGO-sæt.

LÆS OGSÅ: Morten Olsens kæreste forsvandt: Såret heler aldrig

Victor Lander og Søren Dyrhøj (Foto: Henrik Ohsten/TV 2)

Ny stor satsning

På TV 2 er man spændte på, hvordan det internationale program vil blive modtaget.

– Vi har glædet os til at fortælle, at det populære, internationale underholdningsprogram ‘LEGO Masters’ nu endelig kommer i en dansk udgave. ‘LEGO Masters’ har alt det, man har brug for til en sjov og underholdende fredag aften, og med fantastiske Victor Lander som vært kan seerne kun glæde sig til at blive ført igennem LEGO-byggernes fantasifulde og inspirerende selskab. Det bliver sjovt, nyt og anderledes, og alle kan være med, siger TV 2s kanalchef, Dorthe Thirstrup i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Gunnvør forklarer sin skrappe bemærkning

‘LEGO Masters’ har haft stor international succes i lande som England, Australien, Holland, Frankrig, Sverige og USA, og det er første gang, at otte danske par dyster i ‘LEGO Masters’, når programmet lander i LEGO- klodsens hjemland. Men selv om det er en konkurrence, er der også plads til at have det sjovt i programmet, og det har været en af grundene til, at Victor Lander sagde ja til jobbet:

– ‘LEGO Masters’ kan noget helt andet end andre konkurrencer på tv. Det er befriende, at det ikke er så selvhøjtideligt, så der er plads til at boltre sig med humor og energi og lave jokes med både programmet og med deltagerne. Og det smitter af på deltagerne, så de bliver mere afslappede, siger Victor Lander.

LÆS OGSÅ: Jesper Buch åbner op om forhold

‘LEGO Masters’ består af i alt otte programmer med premiere 16. april på TV 2 PLAY og TV 2. Finalen sendes fredag 28. maj på TV 2 PLAY og fredag 4. juni på TV 2. Det par, der vinder ‘LEGO Masters’, vinder æren og det store ‘LEGO Masters’-trofæ. Derudover vil vinderparret blive bygget i LEGO-klodser, som udstilles i ‘Miniland’ i LEGOLAND® Billund.

‘LEGO Masters’ (Foto: Henrik Ohsten/TV 2)