Nyt par i reality-program: Vi frygter, det går galt

Anne-Camilla og Samira er blandt de seks par, der har valgt at sætte deres forhold på en ultimativ prøve. Det er ekstremt hårdt og en følelsesmæssig rutsjebanetur for dem.

24-årige Anne-Camilla og 23-årige Samira medvirker i 'Singletown', der får premiere til efteråret.

I programmet følger man seks par, som alle har valgt at sætte deres parforhold på en ultimativ prøve. I fire uger ser de ikke hinanden, da de skal bo i hver deres lejlighed et sted i København. Til gengæld bliver de udsat for forskellige fristelser, som byder på blandt andet dates og fester med andre singler.

LÆS OGSÅ: Türker truer Føtex med advokater

- Jeg frygter, at det går galt, og at jeg mister hende. Jeg har fundet ud af, at jeg til nu har undertrykt min følsomme side, for jeg plejer altid at gøre noget andet, hver gang noget er svært. Jeg troede ikke, jeg havde en følsom side, og normalt græder jeg ikke. Men det har jeg gjort her, siger Samira, da Realityportalen møder hende bare få dage inde i eksperimentet.

Anne-Camilla i lejligheden i 'Singletown'. (Foto: Anthon Unger)
Anne-Camilla i lejligheden i 'Singletown'. (Foto: Anthon Unger)

'Singletown'-parret Anne-Camilla og Samira har til oktober været sammen i to år. De vil teste deres forhold og se, om de skal tage det til et nyt niveau og købe en lejlighed sammen. Men faktisk bor de allerede sammen i en meget lille lejlighed på Østerbro, og de læser også begge til pædagog. De går endda i samme klasse.

LÆS OGSÅ: AV! Iskolde paradisoer sletter sidste spor fra forholdet

Så netop derfor er det så hårdt pludselig at undvære hinanden. Det er første gang, at Anne-Camilla og Samira prøver det.

Har mange diskussioner

Der er også en anden grund til, at tilbage i tiden Samira valgte at melde dem til et kærlighedseksperiment. Hun synes, de har en del at arbejde med som par, og at de begge kan blive bedre udgaver af dem selv.

- Hvis vi skændes over noget ligegyldigt, som for eksempel hvem der skal tage opvasken, så er vi begge to meget stædige. Der er ingen, der vil give sig. Så vi skal blive bedre til at lytte til hinanden. Det er ikke, fordi vi har mange skænderier, men vi har nogle gode diskussioner, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Melina om utroskab: Han skal ikke engang komme og pakke sine ting

Det er Anne-Camilla enig i.

- Vi er to meget stærke kvinder, der bor sammen på få kvadratmeter. Og vi er meget forskellige. Jeg kan godt være lidt egoistisk og er meget selvstændig, siger hun og nævner, at hun tror på, de vil klare de fristelser, de vil blive udsat for henover sommeren.

Samira tilmeldte sig sammen med sin kæreste til 'singletown', fordi hun synes, deres forhold trænger til at blive testet. (Foto: Anthon Unger)
Samira tilmeldte sig sammen med sin kæreste til 'singletown', fordi hun synes, deres forhold trænger til at blive testet. (Foto: Anthon Unger)

Det er ikke kun Samira og hendes kæreste, der indbyrdes kan have nogle gode diskussioner og er forskellige. For i 'Singletown' deler deltagerne lejlighed og bor altså sammen seks mennesker i den samme lejlighed.

LÆS OGSÅ: Her er fem ting, der aldrig blev vist i ‘Paradise Hotel’ 2020

- Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur, fordi der sker så meget herinde, og bølgerne kan godt gå højt. Vi er jo seks forskellige individer med seks meget forskellige personligheder, siger Anne-Camilla om at være med i reality-programmet.

LÆS OGSÅ: Massiv kritik af klinikken, der laver nye ansigter til realitystjernerne