WOW! Årets 'X Factor'-vinder får VILD rekordpræmie
Der venter årets 'X Factor'-vinder en noget større præmie end normalt.
I aften sparkes der for alvor gang i årets udgave af 'X Factor', når de krævende liveshows starter. I løbet af de seneste uger er en lang række deltagere blevet skåret ned til ni, og blandt de ni skal den endelige vinder findes.
LÆS OGSÅ: Sandheden om Franks exit: Blachman tvunget til at smide ham ud
For første gang sendes 'X Factor' i år på TV 2, men det er ikke den eneste ændring, der venter deltagerne. Der er nemlig en ekstra præmie på spil i forhold til de tidligere sæsoner på DR. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
For ud over at vinde den eftertragtede pladekontrakt hos Sony Music, som de tidligere vindere også har fået, får vinderen af 'X Factor 2019' også et to ugers ophold i det legendariske Sonic Vista Studio på Ibiza - og spilletid på Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg til august.
- Der er ingen tvivl om, at det er en præmie, som vi er stolte af. Det er første gang nogensinde, at vinderen af 'X Factor' kommer til Ibiza og indspiller i det legendariske studie Sonic Vista, ligesom det også bliver første gang, at vinderen står på scenen ved en af Danmarks mest populære musikfestivaler, siger Dorte Borregaard, underholdningsredaktør på TV 2.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer afslører: Vi havde sex under reklamepauserne
Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan møde Michella, der trodser sin sygdom for at lave musik.
LÆS OGSÅ: Pinlig ‘X Factor’-dommer svinet til: Se hans geniale modsvar
I selskab med store stjerner
Turen til Ibiza og til Sonic Vista Studio er en del af kontrakten med Sony Music, hvor årets 'X Factor'-vinder i to uger indspiller sammen med et professionelt team.
Ibiza har i mange årtier været omdrejningspunkt for den elektroniske musikscene og bliver hvert år besøgt af nogle af verdens største stjerner og et hav af musik- og festglade gæster. Blandt de store verdensstjerner, der har besøgt det topmoderne Sonic Vista Studio, er Lady Gaga, Pet Shop Boys og 50 cent.
Til august går turen så til Skanderborg, hvor 'X Factor'-vinderen optræder for de musikglade festivalgæster ved Smukfest 2019 og dermed kommer i selskab med store stjerner som Thirty Seconds To Mars, Suede, Years & Years og Ziggy Marley, som også optræder på Skanderborg i år.
LÆS OGSÅ: Drama hos ‘X-Factor’-dommer: Overrasket af indbrudstyv
Smukfest, der siden 1980 har sat fest og farver på danskernes sommer, er i dag Danmarks næststørste musikfestival, og partoutbilletterne blev denne gang udsolgt på bare 65 minutter.
- På Smukfest har det altid været vigtigt at give plads til det musikalske vækstlag og dermed til morgendagens stjerner. Så vi er meget spændte på at se, hvad årets 'X Factor'-vinder har at byde på, og vi håber på en stor oplevelse til vores publikum, siger Poul Martin Bonde, talsmand for Smukfest.
Du kan følge med i 'X Factor' hver fredag klokken 20:00 på TV 2.
LÆS OGSÅ: WOW: Kendt YouTube-stjerne indtager ‘X Factor’