TV2. Nybyggerne. (Foto: TV2)

TV 2 brød loven ved 'Nybyggerne'-finalen

Lige efter afgørelsen begik TV 2 og Peter Ingemann en kæmpe fejl.

Kort efter vinderen var fundet i 'Nybyggerne', skulle Anne og Todd køres ud til deres nye hus. Der stod derfor en bil klar ved Utzon Centret i Aalborg, og med et glas champagne i den ene hånd og datteren Lily på armen satte Anne sig ind på bagsædet i bilen.

Programmets vært satte sig bag rettet og kørte den lille familie ud til deres præmie. Men hvor Peter Ingemann er en erfaren vært, tyder det på, at han ikke er helt så bevendt med færdselsreglerne. Det koster nemlig ved kasse ét at køre med et barn i bilen, der ikke er fastspændt.

Loven siger ifølge Rådet for Sikker Trafik, at man straffes med en bøde på 1500 kroner, hvis man ikke har sele på. Men hvis det drejer sig om et barn på under 15 år, så får føreren af bilen en bøde på 2000 kroner og et klip i kørekortet.

GALLERI: Kom med rundt i vinderhuset i 'Nybyggerne'

TV 2: Det skulle aldrig være sket

Selvom der er tale om live tv, hvor tingene går stærkt, er det dog ingen undskyldning for at bryde loven, erkender de hos TV 2.

- Det er vi frygteligt kede af. Det er en fejl fra vores side, som vi tager på os. Det skulle selvfølgelig ikke være sket, fastslår Stine Ravn, som er redaktør på TV 2.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-vindere: Nu skal vi have et barn mere

Lilys mor, Anne, bemærkede også i slutningen af køreturen, at der da burde have været et barnesæde. Men parret tager det dog ikke så tungt.

- Vi følte os ikke utrygge, fordi Peter kørte langsomt. Men selvfølgelig ville det da have været rart, hvis hun (Lily, red.) havde haft sele på, fortæller Anne til Realityportalen.dk

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Peter Ingemann, som forlod huset kort efter, optagelserne sluttede.

LÆS OGSÅ: De tre 'Nybygger'-tabere kan stadig få fingre i deres hus

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: 10 ting du ikke vidste om 'Nybyggerne'

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Christine: Jeg bliver kaldt grimme navne

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.