Reality-stjerner vil stoppe mobning

Reality-stjernerne er igang med at starte en kampagne mod mobning. Opbakningen er stor og vidner om, at flere af reality-kendisserne er blevet mobbet i folkeskolen.

'Du skal være sød'. 'Man må ikke slå'. 'Det må du ikke sige, så bliver hun ked af det'. Lige fra de kære børn er helt små, bliver hovederne proppet med information om, hvordan man skal opføre sig. For alle skal have det godt.

Alligevel har der den seneste tid været ekstrem fokus på mobning - og det har vakt Joys opmærksomhed. Og derfor har den smukke 'Singleliv'-pige besluttet, at der skal tages initiativ til et event. Et event, der støtter 'Stop mobning'.

- Hej alle realitys. Faldt lige over linket 'Stop mobning' og tænkte, om det ikke kunne være en ide at lave et event mod mobning? Mange teenagere ser op til os, så det kunne da være vildt fedt med et event, hvor man kommer ud med budskabet. Og så skulle der også nogle kendte ind over, foreksempel Xander og Wafanda - ja, nogle man ved, teenagere lytter til og ser op til. Men ja, bare en ide jeg lige fik, skriver Joy på Facebook-siden 'Reality Danmark'.

LÆS OGSÅ: Nadialine kæmper mod alkohol

Stor opbakning

Og støtten til den gode ide har ingen grænser. Reality-kendisser lige fra 'Dating in the dark', 'Robinson', 'Big Brother', 'Bypiger søger bonderøve' og til 'Fristet', 'Mig og min mor', 'Singleliv', 'Paradise Hotel' og 'Sommer i Sunny beach' støtter op om Joys forslag.

Jette bakker også op om Joys forslag. (Foto: SBS)

- Jeg er klar til at bidrage med alt, hvad jeg kan, skriver Kamil i en kommentar efterfulgt af en glad smiley.

Også mor Jette fra 'Mig og min mor' synes, det er et godt forslag. For mobning rammer alle aldersgrupper.

- Den er jeg med på. Husk, at der er mange børn og unge, som er helt vilde med os. Knus og kram til alle. Det er både børn og forældre, vi skal have fat i, for mobning foregår alle vegne.

LÆS OGSÅ: Mitchel og Co. samler ind for Dansk Flygtningehjælp

Flere er selv blevet mobbet

Selvom mange børn og unge drømmer om et liv, som reality-stjernerne lever, så har livet langt fra været let for flere af dem.

- Uh fed ide! Jeg blev selv udsat for grov mobning gennem hele min skolegang, så det vil jeg helt klart støtte op om, hvis det bliver til noget, skriver 'Robinson'-Kit.

For Claus fra- Singleliv' kom det så vidt, at han måtte skifte skole. Og 'Fristet'-Michelle blev sparket i maven 'fordi jeg var så grim'.

Michelle blev også mobbet, da hun gik i folkeskolen, og kender derfor alt til mobning. (Foto: TV3)

Så selvom flere af reality-stjernerne lever et liv, der er forskelligt fra det "normale", så kan de stadig sætte sig ind i de ting, som ødelægger hverdagen for mange børn og unge.

- Jeg er selv blevet udsat for meget grov mobning gennem hele min folkeskole. Så jeg ved, hvilke ar det medfører. Tænkte, at man kunne snakke med nogen fotografer, lave en kampagne, og så kunne nogle af os stå frem og fortælle om tiden som mobbeoffer? foreslår Claudia.

LÆS OGSÅ: Gustav: Det er hårdt at være kendt

Der skal fokus på problemet

Selv har initiativtageren, Joy, ingen erfaring med at planlægge events. Men så er det godt, at der er en hjælpende hånd at hente hos en tidligere 'Robinson'-deltager.

- Jeg arbejder som eventkoordinator, og jeg vil rigtig gerne være med til at stable et arrangement på benene. Jeg synes dog, måske, at en kampagne ville egne sig bedre til dette emne - end et event. Man kan selvfølgelig kombinere det for at skabe mest mulig opmærksomhed, skriver 'Robinson'-Louise.

Dermed er der lagt et godt grundlag for, at der kan komme ydereligere fokus på problemet.

DELTAG I AFSTEMNINGEN HERUNDER:

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.