Nadja Hansen fra 'Paradise Hotel': Mit nytårsforsæt er arbejd hårdere, rejs mere, lev i nuet og træn op til et Marathon! (Foto: Janus Nielsen)

'Paradise'-babe vil hjælpe udsatte børn

Nadja får ofte beskeder fra folk, som søger hjælp, og nu gør hun noget for at hjælpe.

Nogle realitystjerner bruger deres berømmelse på at tjene penge, og så er der nogle, der gerne vil bruge den til at hjælpe andre. Årets 'Paradise'-finalist Nadja Hansen vil helst bruge sin berømmelse til at hjælpe andre, hun får nemlig ofte henvendelser fra sine fans og nogle af dem har problemer, som hun gerne vil hjælpe med.

- På det sidste er der overraskende mange, der skriver til mig, at de er kede af deres liv, cutter, bliver mobbet, er ensomme eller noget helt andet. Det gør mig super trist at læse, og jeg føler mig helt magtesløs, fordi: hvordan kan jeg hjælpe, tænker jeg, skriver Nadja på sin blog, og overfor Realityportalen uddyber hun:

LÆS OGSÅ: Lenny vil have børn med Nadja

- Jeg føler lidt et ansvar som offentlig person over for dem, der følger med i mig. Og hvis de rækker ud efter hjælp hos mig, så vil jeg gerne hjælpe dem, men jeg kan jo ikke hjælpe så mange unge personligt - det er i hvert fald en kæmpe udfordring! Så jeg råder dem oftest til at ringe til Børnetelefonen, fordi det har jeg selv gjort engang, og det er bare fedt at vide, at man kan være helt anonym, og der bare er en, der lytter til alt, du siger, forklarer hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Nadja: Derfor lægger jeg sjældent billeder op af Lenny

- Jeg har ikke selv været så ulykkelig som dem, der skriver til mig, giver udtryk for, men jeg synes bare, at ingen skal være alene - for det er fandme det værste! Og samtidig synes jeg bare, at det er vigtigt at sprede budskabet omkring Børnetelefonen, fordi det er måske kun en meget lille procentdel af mine unge følgere med problemer, der har skrevet til mig, så jeg vil gerne åbne mulighed for andre af mine følgere, der føler sig alene, men er for generte til at bede om hjælp!

Derfor har Nadja startet en indsamling til fordel for børnetelefonen, og hun håber, at hendes følgere vil støtte den. Indtil videre er der samlet 670 kroner ind, og hendes mål er at samle 5000 kroner ind.

Man kan finde og støtte indsamlingen lige HER.

LÆS OGSÅ: Nadja afslører: Jeg brød mig ikke særlig meget om Lenny

LÆS OGSÅ: Dansk realitypar er gået fra hinanden: Vi taler ikke længere sammen