Mark og Monique er ikke længere kærester. (Foto: Janus Nielsen)

Monique er gravid med Mark: Vi finder aldrig sammen igen!

End ikke en baby mere kan redde forholdet mellem Monique og Mark

For to måneder siden gik Monique Von Appen og Mark Slem Bøgelund fra hinanden, men kort tid efter bruddet fandt Monique ud af, at hun er gravid med deres barn nummer to. Graviditeten ændrer dog ikke på det kulsejlede parforhold.

-  Vi er ikke sammen og finder heller aldrig sammen igen. Men der findes mange familier som os, så det skal nok gå, fastslår Monique overfor Realityportalen.dk.

Monique og Mark er dog ikke enige om deres fremtid. Mark har tidligere fortalt, at han gerne ville være sammen med Monique, og sådan har han det stadig, fortæller hans gravide ekskæreste.

- Men hvis den ene ikke vil, så må man jo komme videre, fastslår Monique.

Graviditeten var ikke planlagt. Da nyheden kom frem i går, fortalte Monique, at hende og Mark havde brugt beskyttelse alle fire gange, de har haft sex, siden Manila kom til verden.

LÆS OGSÅ: Monique taler ud om parforholdet: Derfor gik Mark og jeg fra hinanden

Han skal ikke tænke på mig

Selvom de ikke længere er et par, så er Monique lykkelig for, at Mark reagerede, som han gjorde, da hun fortalte ham om graviditeten. Mark var nemlig ikke i tvivl om, at de skulle have barnet, så den del var de enige om.

I de seneste syv uger, hvor Monique har kendt til sin graviditet, har hun da også haft brug for at kunne regne med Mark. Moniques graviditet har nemlig ikke været nem, men hun er meget opmærksom på ikke at forvirre ekskæresten.

- Mark skal egentlig bare være der for Manila, indtil den nye kommer. Mig behøver han ikke at tænke på, det skaber kun tvivl i forhold til, at jeg ikke vil mere, fastslår hun.

LÆS OGSÅ: Mark om samarbejdet med Monique : Sådan deler vi Manila

Det bliver død hårdt

Indtil videre har Moniques graviditet budt på tre indlæggelser og daglig kvalme, som ikke ser ud til at blive bedre, selvom hun er igennem første trimester, og det er hårdt med en datter på otte måneder. Men Monique er klar over, at det kun er begyndelsen. Om et halvt år er hun enlig mor til to.

- Det bliver død hårdt, men det er helt sikkert det værd. Den bedste gave, du kan give dit barn, er en bror eller søster. Det bliver hårdt, men det skal nok blive godt, fastslår Monique.

Monique har termin 26. april, og Manila er fra 5. februar i år, så der bliver godt 15 måneder imellem de to søskende.

At børnene er så tætte aldersmæssigt betyder, at Monique går direkte fra den ene barsel til den næste, og hun vender altså ikke tilbage til jobbet som social og sundhedsassistent foreløbig. Når hendes næste barsel er slut, har hun planer om at læse videre til klinikassistent.

LÆS OGSÅ: Mark om bruddet med Monique: Sådan har jeg det

LÆS OGSÅ: CHOK i ‘Big Brother’-huset: Nicki gravid med Mark

LÆS OGSÅ: Monique om at være blevet mor: Det var hårdt og knuste mig

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.