Mie Moltke: Sex var klamt
Den tidligere elitedanser mærkede ikke sine lyster i mange år. Nu står hun frem i tv-program om kærlighed og sex.
Sammen med sin partner, Lai Yde, giver danseren Mie Moltke gode råd om kærlighed og sex i det nye tv-program ’Sex, Lai og Mie’, hvor hun coacher par med intime problemer.
- Med programmet er det lidt første gang, at jeg manifesterer ud ad til, at der foregår mange andre ting med mig, end de fleste lige ved, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Amalie er vild med homoseksuelle
Syntes sex var klamt
Inden Mie for over syv år siden mødte Lai Yde under ’Vild med Dans’, var der særligt én ting, der fyldte hos dansepigen.
- Det fyldte meget, hvad andre tænkte. Hele den der kontrol og perfektionisme. Også i forhold til min krop betød det rigtig, rigtig meget. Jeg var større på det tidspunkt, end jeg er i dag, men faktisk var jeg sygeligt optaget af det.
- Der ligger sindssygt meget seksuelt i kroppen, og når jeg tog afstand fra min krop, så er det klart, at jeg i bund og grund syntes, det bare var klamt.
LÆS OGSÅ: 'Paradise'-Rikke: Fedt med mere ansvar
Trak maven ind i femten år
Som professionel danser forsøgte Mie Moltke at undgå den mindste topmave. Så hun trak konstant sin mave ind.
- Jeg har jo trukket maven ind i femten år. Jeg kunne ikke trække vejret ordentligt, og jeg kunne ikke mærke, hvad jeg havde lyst til. Hvis piger vidste, hvad konsekvensen er ved at trække maven ind. Man kan ingenting mærke. Jeg kunne ikke mærke min krop og derfor heller ingen lyst. Hvis jeg fornemmede en anelse lyst, så var det skyld og skam, afslører hun
I dag kan Mie mærke sig selv og har i høj grad givet slip. De færreste havde nok også forestillet sig den professionelle, perfektionistiske elitedanserinde give gode råd om sex og parforhold, erkender hun.
- Jeg laver det her (tv-programmet red.), fordi jeg selv har prøvet alt for meget med skyld, skam og at sex er klamt. Det er simpelthen så ærgerligt, og jeg har brugt de sidste syv års rejse med Lai på at opdage, hvem jeg egentlig er, og at det er spild af energi, hvad andre tænker om os.
Se med i morgen på Kanal 5 kl. 22:00.
LÆS OGSÅ: Gør TV3 nok for ‘Paradise’-deltagerne?
Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.