Kronen er givet videre: Her er vinderen af 'Miss Danmark 2017'
Det blev Amanda Petri, der løb med kronen og titlen som 'Miss Danmark 2017'
LouiseAndersen
Lørdag løb 'Miss Danmark 2017' af stablen i Azuray møde & eventcenter i Skovlunde. Og vinderen af 'Miss Danmark 2017'-titlen blev 20-årige Amanda Petri fra Gentofte.
- Jeg er helt overvældet og fuldstændig lykkelig! Jeg er Miss Danmark 2017! Det har været den mest fantastiske oplevelse at deltage i Miss Danmark med alle de andre søde og dygtige finalister. Jeg er så glad for at have mødt så mange nye fantastiske piger, der er helt unikke på hver deres måde, skriver den nykronede vinder på sin instagram.
Miss Danmark er en konkurrence, hvor 30 af Danmarks smukkeste kvinder kæmper om den prestigefyldte 'Miss Danmark 2017'-titel og æren af at repræsentere Danmark til verdens største skønhedskonkurrence, 'Miss World 2017' i Kina.
- Jeg vil gøre mit absolut bedste for at repræsentere Danmark på bedst mulig vis til 'Miss World 2017' i Kina. Jeg er spændt, nervøs, lykkelig og mest af alt taknemlig, skriver Amanda Petri på sin instagram.