Jakob Kjeldbjerg om 'Robinson': Jeg skammer mig
Den 22. sæson får den ellers så garvede vært til at skamme sig over jobbet.
I år bliver det endnu vildere! Det er en ting, der står helt klart, når man ser den teaser for 22. sæson af 'Robionson Ekspeditionen', som netop er blevet offentliggjort. Efter et års pause på grund af corona-nedlukning er programmet tilbage d. 6. september, og her er det igen muligt at opleve vært Jakob Kjeldbjerg råbe af sine ekspeditionsdeltagere, når de trækker sig igennem hårde dyste presset både psykisk og fysisk.
LÆS OGSÅ: Remee gav ‘X Factor’-produktionen et ultimatum
Men han kommer ikke bare til at råbe, han kommer også til at tale med store bogstaver og sætte foden ned.
- Jeg skammer mig over at være jeres ekspeditionsleder! Der skal trækkes en alvorlig streg i sandet, lyder ordene fra Jakob Kjeldbjerg i teaseren, mens det er tydeligt, at deltagerne forstår alvoren af situationen.
LÆS OGSÅ: CHOK! Kendispar skal skilles
Spørgsmålet er, hvad der får den garvede tv-vært til at ville trække en streg i sandet. Når man tidligere har hørt Kjeldbjerg tage en alvorssnak med deltagerne i den tone, har det for eksempel været ved snyd i programmet, men man kan også se, at deltagerne har ophedede skænderier i teaseren, så det kan også være, at Kjeldbjerg i tidens ånd slår et slag for den gode tone.
LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-fyr er blevet far igen
Gættene er mange, men det bliver ved gæt, indtil programmet vender tilbage. Sikkert er det dog, at 22 deltagere er klar til at kæmpe deres livs kamp i den 22. sæson af programmet. Blandt deltagerne er også tre kendte ansigter. Læs mere om alle deltagerne HER.
LÆS OGSÅ: Dyrlunds tragiske død: Familien i dyb sorg