Irina om forholdet med Morten: Vi har det bedre end nogensinde
Det går bedre med Irina og Morten end nogensinde før, men betyder det, at de er ved at finde sammen igen?
Det kom for nyligt frem, at reality-baben Irina Olsens forlovede, Morten Brangstrup Olsen, i længere tid har kæmpet med et alkoholmisbrug, og at Irina og han i den forbindelse har besluttet sig for at gå hver til sit.
Efterfølgende åbnede Irina op omkring bruddet og fortalte, at deres lille familie har kæmpet med Mortens misbrug, siden datteren Allessia blev født for snart tre år siden. Det havde været nogle hårde år, og indimellem havde det føltes som et rent helvede for reality-baben at være i forholdet.
GALLERI: Se alle de kendte på den røde løber til TVPRISEN 2018
Da Realityportalen.dk i aftes mødte Irina på den røde løber til TVPRISEN, kunne hun dog fortælle, at det går bedre mellem hun og Morten end nogensinde før. Spørgsmålet er dog, om det betyder, at de to er ved at finde sammen igen?
- Det går faktisk rigtig godt, når man tænker på, at det ikke har været så gode omstændigheder. Faktisk har vi aldrig haft det bedre, end vi har det nu. Man ved aldrig, hvad fremtiden bringer i forhold til, om vi finder sammen igen, men jeg synes, at for Mortens vedkommende, så går det fremad, fortalte Irina og tilføjede:
LÆS OGSÅ: Irina afslører: Jeg startede året med en abort
- Vores første prioritet er bare, at vores datter Allessia har det godt. Så jeg fokuserer på mine ting, Morten fokuserer på sine ting, og sammen har vi så Allessia. Og det fungerer super godt lige nu.
Se hele interviewet med Irina øverst, hvor hun også afslører, at vi snart kommer til at se hende på skærmen igen.
LÆS OGSÅ: Geggo og Cengiz: Derfor holder ‘Familien fra Bryggen’ pause
LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-far 11 år efter exit: Derfor trak vi os
LÆS OGSÅ: Geggo: Cengiz har ødelagt mit og Linses forhold