HOT NEWS: Realitypar flytter sammen
Kun to måneder inde i forholdet får det celebre par fælles adresse.
Selvom de kun har været kærester i godt og vel to måneder, så har Nadja Hansen, der deltog i 'Paradise Hotel' i 2018, og Loco Haidariano fra sidste års udgave af 'Robinson Ekspeditionen' alligevel besluttet sig for at tage et stort skridt i deres forhold.
LÆS OGSÅ: UH! Amalie viser kæresten frem
Under en spørgerunde på Instagram, hvor Nadja er i gang med at male sin lejlighed, lyder et af spørgsmålene, hvor hun er flyttet hen.
- Loco og jeg har fået en lejlighed på Amager, wuhuuuu, lyder svaret.
Det føles godt i maven
Det rejser dog straks nogle kritiske spørgsmål, idet parret ikke har været sammen i mere end et par måneder. Der bliver nemlig spurgt, om det ikke er tidligt, de to får en lejlighed og flytter sammen.
- Jo! Men nogle gange må man jo tage nogle chancer og gøre det, der føles godt i maven, svarer Nadja og afslører også, at de fandt lejligheden gennem nogle af Locos bekendte.
LÆS OGSÅ: Silas Holst og Nicolai afslører: Vi flytter sammen
Indtil nu har hun boet i Slagelse, men hele hendes liv er i København, så efter et halvt år, hvor hun nærmest har boet i en rygsæk og på folks sofaer, flytter hun nu til storbyen.
Nadja har tidligere fortalt, at hende og Loco fik øjnene på for hinanden til efterfesten på Stjerneboksning, hvor Loco ellers havde været hendes boksetræner. Et par dage efter festen spurgte Loco hende, om de skulle gå en tur sammen, og så har de været sammen lige siden. Loco er med sine 34 år hele 12 år ældre end ‘Paradise’-baben, men alderen er ikke noget, hun tænker over, har hun tidligere fortalt.
LÆS OGSÅ: Umut og Jenna i heftigt skænderi: Jeg føler mig stødt og krænket!