Cengiz, Alba og Geggo i 2017 (Foto: TV3)

Her er årets reality-personlighed 2019

Vinderen er et lille menneske med en kæmpe personlighed, der rammer lige ind i hjertet på de fleste.

Det er ikke kun mor og far, der er så populære reality-stjerner, at de vinder titler i de kategorier, de nomineres i. Nu kåres det yngste medlem i 'Familien fra Bryggen'-familien også til vinder i sin kategori, og med 763 stemmer lægger Alba stor afstand til de resterende nominerede på listen.

HOT NEWS: Se præsentationsvideoer af de nye 'Paradise'-deltagere her 

Den lille charmetrold vinder derfor overlegent og er årets reality-personlighed 2019 - og det er tredje år i træk, hun kan pynte sig med den titel. Alba er ikke blevet castet til den populære reality-serie på TV3, men hun er alligevel blevet en uundværlig og herlig personlighed i programmet og ikke mindst på de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Droppet på SMS: Derfor gik stjernepar fra hinanden 

- Det er rigtig sødt, at folk er så glade for Alba, at de har stemt på hende til årets reality-personlighed - og personlighed har den lille dame jo masser af. Hun er omdrejningspunktet i mit liv, og den lille frække fis er efterhånden elsket af mange, siger Geggo til Realityportalen.

- Jeg må sige, at Alba er sådan en lille og fantastisk person, at man sgu ikke kan andet end at elske hende. Jeg ser det nok især sådan, fordi jeg er hendes far, griner Cengiz.

LÆS OGSÅ: Geggo: Jeg har ikke plads til hate i mit liv

Overtager Moppers plads

Han kan dog ikke lade være med at nævne en anden stor reality-personlighed, som i 2016 vandt i samme kategori, men som 'Familien fra Bryggen'-stjernerne desværre mistede til sygdom samme år. Det er nemlig den reality-stjerne, hvis plads den snart 4-årige Alba overtager.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-deltager skrev verdens mest arrogante ansøgning

- Det var super svært for os og vores program, da vi mistede mopper. Hun var klart stjernen i mine øjne, slår Cengiz fast.

Alba har fået 30 procent af stemmerne og er altså mange stemmer foran mor Geggo, som har fået 10 procent af stemmerne, hvilket giver hende en flot tredjeplads.

LÆS OGSÅ: Derfor er det forbudt at fejre fødselsdage på ‘Paradise Hotel’

Du kan herunder se top tre i afstemningen om at blive årets reality-personlighed. Vi har også samlet en række fine øjeblikke med vinderen, nemlig lille A fra ‘Familien fra Bryggen’. 

1. Alba 'Familien fra Bryggen' (30%, 763 Stemmer)

2. Teitur 'Paradise Hotel' (11%, 289 Stemmer)

3. Geggo 'Familien fra Bryggen' (10%, 265 Stemmer)