Her er årets reality-par
Læserne har stemt, og vi kan derfor nu kåre årets reality-par 2016.
2016 bød på endnu en spændende sæson af 'Paradise Hotel' med masser af drama og intriger. Forholdet mellem Patrick og Michelle fyldte meget i sæsonen, hvor seerne var med til både opture og nedture - og de to har gjort et stort indtryk.
Faktisk så stort et indtryk, at Realityportalens læsere med 287 stemmer - svarende til 12 procent - har kåret dem som årets par i realityverdenen i 2016. Og det er Michelle glad for.
TAG TESTEN: Hvilken ‘Familien fra Bryggen’-stjerne er du?
- Patrick og jeg havde noget dejligt sammen i Mexico. Og det er jeg selvfølgelig super glad for, at folk i stuerne er enige i, siger Michelle, der dog slår fast, at det er helt slut mellem hende og Patrick.
Det var dog ikke alle brugerne, der var enige i de nominerede. Mange savnede 'Familien fra Bryggen'-parret Geggo og Cengiz, men da de to ikke fandt sammen i år - eller fandt sammen igen efter en kort pause - var det ikke muligt at stemme dem ind som årets par. Det fik dog hele 723 personer til at vælge muligheden "Jeg nægter at stemme, hvis jeg ikke kan stemme på Geggo og Cengiz".
Her kan du se top tre i afstemningen:
1. Patrick og Michelle (287 - 12%)
2. Mark og Monique (165 - 7%)
3. Michael og Vibeke (101 - 5%)
LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem er årets reality-par?
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’: Sådan er Michelle og Patricks forhold i dag
Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.