Amanda (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

Frustreret EOTB-Amanda: Det gør mig ked af det

Det går Amanda fra 'Ex on the Beach' meget på, at folk fotograferer hende på hendes nye arbejdsplads.

Det er efterhånden noget tid siden, at ’Ex on the Beach’-deltagerne forlod optagelserne på Mauritius og vendte tilbage til livet hjemme i Danmark.

Hverdagen er dog ikke helt den samme for 19-årige Amanda fra Kastrup, efter at hun er kommet hjem. Som deltager i sæson 2 bliver hun genkendt på gaden, og flere kommer hen for at snakke eller tage et billede med hende. Det er man også velkommen til, siger hun i sin Instagram-story.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Amanda slår fast: Jeg er ikke bleg for at diskutere

Men der en én ting, der gør hende særligt ked af det, når hun bliver opsøgt i hverdagen.

- Når jeg sidder der bag kassen på min nye arbejdsplads, så tager folk billeder af mig i smug og siger nogle mærkelige kommentarer til mig. Jeg bliver sgu lidt ked af det, det må jeg ærligt indrømme.

- Det kan godt jeg har været med i fjernsynet, men det ændrer ikke på, at jeg stadig er et helt normalt menneske.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe åbner op om svær fortid: Eks døde af en overdosis

Nyt arbejde

Roligt og fattet forsøger Amanda at formidle sit budskab via sin Instagram-story. Det kommer efter, at hun i går blev fotograferet på arbejdspladsen.

- Jeg gider ikke blive fyret for, at I skal te jer, som I har gjort, nogle af jer i dag.

- Du er et menneske, jeg er et menneske. Lad os være mennesker sammen. Lad os føre en samtale. Men når jeg er på arbejde, så er jeg på arbejde, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: WOW: Så mange par er kommet til under ‘Ex on the Beach’

Realitybaben har for nyligt skiftet jobbet i Netto ud med et nyt arbejde i Aldi, som hun forsøger at passe trods forstyrrelser.

- Om det er opgraderet eller nedgraderet, det ved jeg ikke. Men supermarked er det i hvert fald, siger hun med et smil på læben i sin Instagram-story.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mikkel ser Amanda have sex med en anden i første afsnit af 'Ex on the Beach'

Bekymret for fremtiden

Allerede inden Amanda takkede ja til at være med i anden sæson af Ex on the Beach, skulle hun overveje konsekvenserne ved sin deltagelse nøje. Hun var nemlig nervøs for, om det ville skade hendes muligheder for at få et arbejde i fremtiden.

– Jeg vil da også indrømme, at jeg selv lige var lidt bekymret og tænkte over, om det kunne have betydning for mine jobs i fremtiden. Jeg vil nemlig gerne søge ind som pædagog, når jeg kommer hjem. Jeg blev dog enig med mig selv om, at jeg jo først skal gennem en hel uddannelse, før jeg skal ud i job, og på det tidspunkt er der nok nogle andre reality-deltagere i fokus. Derfor tænkte jeg bare: “Jeg gør det!”. Jeg kunne nemlig godt selv se mig selv i programmet, også fordi man ikke skal vinde noget, og man bare skal være sig selv. Og det er jeg rigtig god til. Så jeg vil hellere koncentrere mig om at nyde det istedet for at bekymre mig, lød det fra Amanda i sidste måned.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Amanda indrømmer: Har været bekymret for fremtiden

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne