Sara fra 'Ex on the Beach': Mit nytårsforsæt hvert år er at være millionær. Det skal sgu nok ske en dag hahah. (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

'Ex on the Beach'-stjerne åbner op om sygdom: Bundet til kørestol

I barndommen var 'Ex on the Beach'-deltageren Sara bundet til en kørestol i to år.

I anden sæson af 'Ex on the Beach' lærte seerne 20-årige Sara Run Isfold at kende som en livlig kvinde. Men Sara åbner nu op om, at der var en svær periode i hendes barndom, hvor hun ikke kunne rende rundt og lege som de andre børn.

- Jeg har haft en hoftesygdom. Da jeg gik i 0. klasse, der fik jeg konstateret Calvé-Perthes. Der er en børnehoftesygdom, som én ud af 10.000 børn får. Det er en hoftesygdom, som gør, at din hofteknogle smuldrer og fader away. Så jeg haltede meget og havde rigtig meget ondt, fortæller Sara i sin seneste YouTube-video.

LÆS OGSÅ: Akut kejsersnit tre uger for tidligt: ‘De unge mødre’-stjerne har født

Bundet til kørestol

I starten havde lægerne forvekslet Calvé-Perthes sygdommen med almindeligt vokseværk hos Sara, da symptomerne er meget sammenlignelige, nemlig smerter i knæ, lår og hofte, der kan føre til, at man halter.

Et halvt år efter blev sygdommen heldigvis opdaget af en ny læge. Da Calvé-Perthes kan give varige skader i hofteregionen, fik Sara streng besked på at holde sig i ro.

- Jeg skulle sidde i kørestol i to år af mit liv, fra 0. til 2. klasse, og hvis jeg ikke sad i den her kørestol, så ville jeg altså komme til at halte i dag, forklarer Sara.

LÆS OGSÅ: ‘Årgang 0’-stjerne har fået nok

Heldigvis er der gode udsigter for børn, der er ramt af Calvé-Perthes sygdom, særligt når man rammes i så ung en alder som Sara. I det fleste tilfælde vil sygdommen gå i sig selv uden at efterlade mén, selvom hofteledhovedet er forandret, og det gjaldt også Sara.

Selvom sygdommen ikke berører Sara i dag, så var det alligevel en svær tid med kørestol og hospitalsbesøg.

- Det var en katastrofal barndom, kan man sige, fordi jeg kunne ikke rigtigt lege med de andre børn og sådan nogle ting, fortæller Sara.

LÆS OGSÅ: ‘Mig og min mor’-stjerne i dyb sorg efter fødsel

Herunder kan du se videoen, hvor Sara også fortæller om en særlig fobi, hun lider af

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne taler ud om abort: Jeg ville dø af sorg

LÆS OGSÅ: Mor Jette ramt af sygdom: Frygter kørestol