DR laver ny version af 'Den store bagedyst': Nu for børn
Er du barn, og drømmer du om at vinde 'Den store bagedyst', så har du chancen nu i DRs nye program 'Juniorbagedysten'.
DR er allerede i fuld gang med optagelserne til endnu en omgang af 'Den store bagedyst', hvor voksne bageelskere dyster om at løbe med trofæet som den bedste bager, men nu bliver det også muligt for børn at vinde det klassiske bagedyst-trofæ, det oplyser DR.
DR søger lige nu børn i alderen 12-16 år, som har lyst til at være med i DRs nye program 'Juniorbagedysten'.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-stjerne vil være den nye 'X Factor'-vært
- Elsker du at bage? Og har du altid drømt om, at det var dig, der var en af deltagerne i ’Den store bagedyst’? Så er det nu, du har chancen. Lige nu søger vi nemlig deltagere til første sæson af juniorbagedysten, skriver DR i et opslag på Facebook.
LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-optagelser igang: Bager på livet løs
Ifølge Eva Kvist, der er Redaktionschef på DR Kultur, Børn & Unge, er der flere grunde til, at de nu har valgt at satse på et bageprogram for børn og unge.
- Vi kan se, at 'Den store bagedyst' er et program, som mange børn og unge interesserer sig for. Jeg har været med til at caste deltagere de sidste tre-fire år, og der kommer mange unge medvirkende, der interesserer sig meget for bagning. Nu har programmet kørt i ti år, og det gør måske, at flere bliver inspireret til at prøve kræfter med at bage derhjemme selv og øve sig i det sammen med familien, siger hun til Ekstra Bladet.
LÆS OGSÅ: 'Bagedyst'-venner i nyt tv-show
Det er endnu ikke besluttet, hvem der bliver dommer på programmen, men optagelserne kommer til at foregå nær Randers.
Tilmelde dig 'Juniorbagedysten' HER.
LÆS OGSÅ: Silas Holst får stor drøm opfyldt