Det så du ikke i 'X Factor': Derfor sang Vita for sin afdøde far
Der var en helt særlig årsag til, at 17-årige Vita sang for sin afdøde far i sidste uge.
De tre 'X Factor'-dommere faldt pladask for 17-årige Vita Jensen, der sidste fredag fremførte sin hjerteskærende sang 'On the Edge' om sin afdøde far.
For tre år siden mistede hendes far på kun 53 år livet til cancer og leverbetændelse. Vitas fantastiske optræden sendte hende straks videre i audition-forløbet, og det var bestemt noget, hun var glad for, selvom det havde været en udfordrende omgang:
- Det var grænseoverskridende at stille sig op med min egen sang. Jeg var bange for at skuffe mig selv, familien og vennerne i baglokalet. Men heldigvis gik det godt, siger Vita Jensen, der bor i Døstrup nær Hobro. Her bruger gymnasieeleven hver dag en time for at nå frem til Aalborg Katedralskole, hvor hun går i 1. G.
- Det kom som et chok, da min far døde, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle håndtere og reagere på det. Så skrev jeg sangen, og den efterfølgende respons fra publikum ved 'X Factor' har været utroligt vigtig for mig. Intentionen med sangen var netop at nå bredt ud, og nu føler jeg at have fået sagt ordentligt farvel til ham, fortsætter Vita Jensen, der bor sammen med sin mor, stedfar og brødre.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer flytter til Gilleleje: Her er Sannes nye liv
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-dommer åben for mere ‘X Factor’ på TV 2
Skrev sang som syvårig
I sangens omkvædet beskrives, at hendes far skal holde fast og ikke give slip, fordi datteren ellers vil blive alene. Bagefter erkender hun dog, at det nok alligevel er bedst at han giver slip, da det er den eneste måde, han kan blive fri på med en belastende sygdom i kroppen.
- Sangen beskriver i bund og grund splittelsen og mine tanker ovenpå dødsfaldet. Den beskriver det, der er så svært at beskrive, fortæller Vita Jensen, der allerede som fireårig sang og dansede rundt sammen med sin mor. Som kun syvårig skrev hun sin første rigtige sang.
- Der har altid været musik og sang i vores hus, forklarer Vita Jensen, der tjener lidt lommepenge som ansat hos 'Burger King' i Skalborg.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Alberte efter ulykken: Jeg kunne ikke huske mit navn
SE BILLEDET: ‘Årgang 0’-Mathilde har fået ny kæreste
LÆS OGSÅ: Så dårligt klarer ‘X Factor’-Morten sig