Deltagerne har talt: Derfor er 'Robinson' federe end 'Paradise'

Rikke Gøransson og Emil Debski har begge deltaget i både 'Paradise Hotel' og 'Robinson Ekspeditionen', og de er ikke i tvivl om, hvad de synes er fedest.

Emil Debski og Rikke Gøransson deltog i henholdsvis sæson 2 og 3 af 'Paradise Hotel', og sammen deltog de i 'Robinson Ekspeditionen' i 2007, hvor der var lagt op til den store kamp, da 'Paradise Hotel'-deltagere mødte veteraner fra tidligere 'Robinson' ekspeditioner.

I årets 'Robinson'-programmer 'Robinson planken ud' fortæller de to tidligere paradisoer, hvilket af de to realityprogrammer de bedst synes om.

LÆS OGSÅ: WOW! Derfor blev denne konkurrence forbudt i 'Robinson'

- Jeg vil sige 'Robinson', siger Emil hurtigt og uddyber:

- Jeg vil ikke sige, at det er det sjoveste, men så alligevel, for det er en meget ambivalent følelse at være på 'Robinson' - man er sindssygt stolt, og det er sindssygt fedt at vinde de her konkurrencer, men det er fandme også hårdt. Men jeg har taget nogle ting med derfra, som jeg kan bruge resten af mit liv, det har jeg ikke fra 'Paradise'.

LÆS OGSÅ: Jakob Kjeldbjerg om 'Divaer i junglen': Det bliver hylende morsomt

Artiklen forsætter under billedet.

Sådan så Emil Debski ud, da han deltog i 'Paradise Hotel 2' (Foto: TV3)

Rikke blev i samme år, som hun medvirker i 'Robinson', smidt ud af 'Paradise Hotel', fordi produktionen fandt ud af, at hun var blevet kærester med en af de andre deltagere, inden de kom ind på hotellet. Hun fik derfor kun to dage som deltager på 'Paradise Hotel', men blev året efter vært på programmet. Da hun efter opholdet på 'Paradise Hotel' bliver spurgt, om hun vil være med på 'Robinson Ekspeditionen', er hun ikke i tvivl.

- Jeg havde tænkt mig, at jeg skulle på eventyr det år, og det kom jeg ikke, så jeg var rasende. Og da de så ringer og spørger, om jeg vil med til 'Robinson', tænker jeg først "fuck", for jeg var ret sur på produktionsselskabet. Jeg følte, at jeg var blevet snydt for en oplevelse, så jeg tog afsted med den indstilling, at nu skal jeg eddermame på eventyr, fortæller Rikke i 'Planken ud'.

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson om anden gang i 'Robinson': Syg og levede med frygt

Selvom Rikke i dag er vært på 'Paradise Hotel' så er hun ligesom Emil ikke i tvivl om, hvilken oplevelse der var fedest.

- Jeg synes ikke, at der er så meget at rafle om, for når man får ting med sig videre i livet som menneske - man får perspektiveret noget, og der er værdier, der bliver internaliseret i dig, så betyder det jo, at det har noget tyngde. Så for mig er det klart også 'Robinson', der har haft en kæmpe betydning for mit liv, fortæller Rikke, der også endte med at vinde ekspeditionen.

LÆS OGSÅ: Kidnapning, drabsforsøg og overdosis: 'Robinson'-stjerne åbner op om svær fortid

Artiklen forsætter under billedet.

Robinson Ekspeditionen 2007 Malaysia. Paradisoer mod Robinson veteraner (Foto: Peter Hauerbach)

I 'Robinson'-programmet 'Planken ud' fortæller Emil og Rikke mere om, hvordan det har været at medvirke i 'Robinson' i 2007. Se hele afsnittet på Viaplay og se klippet herunder, hvor de sætter ord på, hvorfor 'Robinson' er federe end 'Paradise Hotel'.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-stjerne er gravid