Foto: Thomas SamsoePhotography Samsøe
Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen
Foto: Klaus Bo Christensen
Kirsten i USA (Foto: Privat)
Kirsten i USA (Foto: Privat)

'Bagedyst'-Kirsten afslører: Her har jeg fundet min kage-inspiration

Smagene i Kirstens 'Bagedyst'-kager er inspireret af en helt særlig cykeltur.

Altid smilende Kirsten bager sig lige nu ind i danskernes hjerter, når 'Den store bagedyst' løber over skærmen. Inspirationen finder hun i alting, men smagene i hendes 'Bagedyst'-kager er især inspireret af en helt særlig cykeltur, hun har været på:

- Efter universitetet ville jeg gerne rejse. Og helst til USA, for jeg havde aldrig set Østkysten. Min ven foreslog så, at jeg cyklede turen, og en måned senere, uden træning eller noget, havde jeg købt en billet til Boston. Så købte jeg en cykel derovre, og så begyndte jeg ellers at cykle mod Key West i Florida, fortæller 22-årige Kirsten.

Turen var på 3.500 kilometer. Den klarede Kirsten på små to måneder, hvor hun sov på sofaer hos amerikanere, der havde åbnet deres dør for cyklister som hende.

- Jeg sov gratis på hele ruten. Jeg skrev hver dag forinden: "Hej, mit navn er Kirsten. Jeg er på cykel og fra Danmark. Hvis du har æg og mel i køleskabet, så kan jeg bage en kage, når jeg kommer. Jeg håber, at du har plads". Og jeg fik aldrig rigtig afslag, fortæller Kirsten.

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-Anton afslører: Der har været en del piger

LÆS OGSÅ: ‘Bagedyst’-dommer om sin barndom: Fuld af vold og mobning

Indsamlede kageopskrifter på rejsen

Undervejs gennem turen i USA samlede Kirsten familieopskrifter sammen fra alle de steder, hun var. Dels for mindernes skyld, men også for at samle inspiration. Og inspirationen er kommet hende til gode i 'Den store bagedyst', hvor hun ikke bare én, men hele to gange har formået at bage sig til mesterbager-titlen. Men der var ikke plads til megen fejring af de flotte titler.

- Jeg kom hjem; viste min familie, hvad jeg havde fået; gik i seng og sov, og næste dag stod den endnu engang på bagning fra morgen til aften, fortæller Kirsten om sin tid under 'Den store bagedyst'.

Kærligheden til kager og bagning er fortsat stor, og det er der en helt særlig årsag til:

- Jeg elsker at gøre andre folk glade. Og det er også derfor, at bagning er en kæmpe del af mig, siger Kirsten, der til daglig bor i en lejlighed i Brønshøj sammen med sin kæreste, Malte, som hun har dannet par med de seneste fem og et halvt år. I lejligheden bor dog også to udvekslingsstuderende.

Du kan følge Kirstens kageeventyr hver onsdag klokken 20.00, når 'Den store bagedyst' sendes på DR1.

Se billeder af Kirsten øverst i galleriet.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand’-fiasko’: Alle forholdene er gået i vasken

LÆS OGSÅ: Nægtede at vaccinere sønnen: Nu har Natascha Linea truffet stor beslutning

LÆS OGSÅ: Gravide Nadia Shila afslører: Så vildt er vores sexliv