'Årgang 0'-stjerne rystet efter voldsom oplevelse
Det begyndte som en hyggelig søndag, men eftermiddagen tog en drejning.
For 'Årgang 0'-Rachel skulle 1. søndag i advent selskab med veninden Chiara bruges på café-hygge efterfulgt af en tur til Oslos bydel Grünerløkka, hvor juletræet skulle tændes.
Pigerne tog sporvognen, som i Norge kaldes trikken.
LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Efter fem år er det slut
- Mens vi sad i trikken, sad vi jo selvfølgelig og snakkede sammen helt stille og roligt. Der var masser af mennesker i trikken og liv og glade dage. Efter vi havde siddet der i cirka fem minutter, så begyndte en mand at SKÆLDE os ud. Helt ud af det blå. Han sagde noget a la "SHUT UP, SHUT UP, YOU TALK TOO MUCH, KISS MY A**, skriver Rachel på sin blog.
Opsang fra Rachel
Rachel og veninden besluttede at gå ned i den anden ende af sporvognen, og efter cirka et minut stoppede manden med at skælde ud, hvorefter han stod af.
LÆS OGSÅ: Linse afslører nyt crush og bryllupstanker
- Vores liv gik videre som normalt efterfølgende, men jeg er stadig skuffet over, at den slags mennesker stadig findes. Vi fandt aldrig en forklaring på det, andet end at han måske selv har haft en hård dag, eller at der er noget psykisk galt med ham.
Rachel bor i Oslo med sin kæreste Eirik. Hun trives med at arbejde på Starbucks og har stort set kun mødt søde mennesker.
LÆS OGSÅ: Ventetiden er forbi: Datoen for ny 'Paradise Hotel'-sæson er lagt
Søndagens oplevelse har fået hende til at komme med en opfordring til os alle sammen - for selv i den søde juletid kan vi alle lære af mandens opførsel i sporvognen: Vi skal tale pænt til hinanden og opføre os ordenligt over for hinanden, lyder det fra Rachel.