Anne Mette og Tomas efter 'X Factor'-exit: Vi er udmattede
Det har været et eventyr, men 'X Factor'-forløbet har også været hårdt, fortæller ægteparret.
I aftenens udgave af 'X Factor' blev det til et farvel med ægteparret Anne Mette og Tomas, der var i omsang med en anden af Thomas Blachmans grupper, nemlig Sol og Christian. Blachmann fik selv lov at afgøre, hvem af sine deltagere, han ønskede at arbejde videre med i 'X Factor', og i sidste ende valgte han altså at sende Anne Mette og Tomas hjem.
- Jeg tror, at vi har det lidt dobbelt. Vi er ærgerlige over at ryge hjem, for det har været et fantastisk eventyr, men på den anden side, så tror jeg også, at vi er stolte. Det, vi leverede i aften, var vi virkelig stolte af, sagde Anne Mette og Tomas umiddelbart efter showet.
LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Jasmin bryder graviditets-tabu
Selvom parrets 'X Factor'-eventyr har været fantastisk, så er det kommet bag på dem, hvor hårdt det rent faktisk er at være 'X Factor'-deltager.
- Mange af de ting, vi har oplevet har været helt nyt. Man har godt kunne mærke, at man var psykisk udmattet. Det er kommet bag på os, hvor hårdt det er. Og især alt det omkring pressen. Vi var blevet forberedt, men ét er at få det at vide, noget andet er at opleve det.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-deltager: Jeg ELSKER Fie Laursen
Glæder sig til at komme hjem
Anne Mette og Tomas har to børn, 17-årige Sebastian og 14-årige Anna Simone, og parret kan godt mærke, at de glæder sig til at vende hjem til Testrup lidt uden for Aarhus. Under 'X Factor' bor parret nemlig i København.
- Det bliver dejligt at komme hjem. Vi har haft Anna Simone ovre, og vi kan godt mærke, at hun savner sin mor og far, fortæller parret.
LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Anne Mette og Tomas: Vi har kæmpet med Blachman
Heldigvis har 'X Factor'-exitet ikke knust musik-drømmen for Anne Mette og Tomas.
- Vi har fået mere blod på tanden. Vi har også fået mod på at bevæge os lidt væk fra dét, Blachman kalder 'røvballe' og over i noget lidt andet. Vi har fået flere ambitioner af at være med, fortæller parret.
Fjerde 'X Factor'-liveshow sendes på næste fredag klokken 20.00 på DR1.
LÆS OGSÅ: 10 års ‘Paradise’-jubilæum: Se Rikkes vilde forvandling
LÆS OGSÅ: JUBIII: Nu er ‘Familien fra Bryggen’-pausen slut