Nygifte Bubber: For travlt til bryllupsrejse

Bubber har travlt med mange andre ting end sin bryllupsrejse.

Bubber, 57, var som ambassadør for FC København klar til at indtage tribunen, da 'Byens Hold' mødte Sevilla i Champions League-gruppespillet i Parken. På den røde løber var han fuld af optimisme på sit holds vegne, og så gav den nygifte tv-vært udtryk for at være glad efter brylluppet med Signe Rossing for et par uger siden.

LÆS OGSÅ: SE VIDEOEN: Cengiz tager fusen på Geggo

– Det føles fantastisk, men bryllupsrejsen har vi ikke planlagt, fordi vi har for travlt, sagde han, iført fan-halstørklæde.

Artiklen fortsætter under billedet

Selvom Bubber var ked af, at hans store børn Sofia, 32, Laura, 28 og 30-årige Oscar (som han har med ekskonen Christina Ibsen, red.) valgte ikke at deltage ved brylluppet fornylig i Garnisonskirken iKøbenhavn, var far og søn på plads, som så mange gange før, når der er dømt fodbold i Parken. De sad ved siden af hinanden, og nød en spændende, men målløs kamp spillet i en stemningsmættet atmosfære på et fyldt stadion.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-par er sammen igen