'Nybyggerne'-parrene pranker hinanden - Her & Nu

‘Nybyggerne’-parrene pranker hinanden

Allerede fra første afsnit havde et af parene i ‘Nybyggerne’ skumle planer.

Af Lotte Knudsen - 21. oktober 2020 kl. 13:04

I første afsnit af ‘Nybyggerne’ på TV2 introducerede Trine og Mikkel den unikke plastik hejre, som Trine kaldte ‘The National bird of Africa’. Hejren fik plads i parrets soveværelse, men planen var ikke at den skulle blive der.

– Vores plan var, at vi ville bruge hejren til at lave sjov med de andre deltagere under optagelserne. Den skulle dog indgå i et af rummene, og derfor blev hejren en del af soveværelset, fortæller Trine.

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-Malenes svære barndom: Misbrugt af far

Udover at være navngivet ‘The National bird of Africa’ gav Trine og Mikkel også hejren et andet navn.

– Vi kaldte den for vandrehejren, fordi den vandrede rundt over det hele – fra hus til hus. Nogle gange var den på besøg hos blåt hus, andre gange i gult eller rødt hus, og nogle gange kom den retur, fortæller Mikkel med et smørret smil.

Trine og Mikkel elsker at lave sjov og ballade, og de mente, at det specielt var vigtigt i ‘Nybyggerne’.

– Det er meget godt at have noget humor, som kan holde en vågen og i gang, selvom man er virkelig træt, forklarer Trine.

LÆS OGSÅ: Sendt hjem af landmand Mads: Jeg laver mig ikke om for nogen fyr

Det er ikke kun i ‘Nybyggerne’ at Trine og Mikkel godt kan lide at lave gang i gaden. Hjemme i Ikast må naboerne også finde sig i diverse løjer fra parrets side.

– Hjemme i Ikast har vi blandt andet en mannequindukke, som vi bruger til at lave sjov med naboerne. Nogle gange får hun en hue og solbriller på, og så ryger hun op i vinduet, hvor hun står  og holder øje med dem, fortæller Mikkel.

Rikke Gøransson om anden gang i ‘Robinson’: Syg og levede med frygt

Se med i aften på TV2 klokken 20:00 eller på TV2 play, hvor pranken fortsætter og hejren dukker op igen – Denne gang med en ekstra ven.