(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybyggerne'-par afslører detaljer om babyen

Det er ikke længe siden, at Lise og Michael afslørede, at de skal være forældre senere i år, og nu ved parret også, om det bliver en dreng eller pige.

Da sidste sæson af 'Nybyggerne' rullede over skærmen, vandt Lise og Michael alle danskernes hjerte og løb med den store præmie - et hus i Farum. Og faktisk var det allerede lige efter sejren, at Lise opdagede, at hun var gravid.

LÆS OGSÅ: Ny 'Landmand søger kærlighed'-deltager måtte slette sin Facebook-profil

- Vi fandt faktisk ud af, at jeg var gravid, da vi var i gang med at flytte. Jeg stod med flyttekasserne og så var der bare noget, som sagde mig, at jeg skulle tage en graviditetstest. Så blev jeg helt chokeret, for jeg havde ikke lige regnet med det, men det var simpelthen så dejligt, siger Lise til Realityportalen.dk, som nu også ved, om hun venter en dreng eller pige:

- Vi har fået kønnet at vide, men vi holder det hemmeligt lidt endnu. Der går dog nok ikke så længe, før vi afslører det. Faktisk har vi allerede bygget et babyhjørne med puslebord og legeting, og der afslører farverne ret meget, hvilket køn vi venter. Så der kommer nok snart et billede op af det på de sociale medier.

STORT GALLERI: Hjemme hos Lise og Michael fra ‘Nybyggerne’: Vores forhold blev stærkere

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Populær ‘Luksusfælden’-ekspert siger stop

Drømte om at blive ung mor

Hus, bryllup og snart et barn. Lise, 22, og Michael, 23, har allerede opnået en hel del i forhold til deres unge alder. At Lise bliver ung mor, er dog noget, som hun i flere år har håbet på.

- Da jeg mødte Michael som 16-årig, vidste jeg godt, at vi forhåbentlig skulle have børn i en tidlig alder. Jeg har altid drømt om at få børn forholdsvis tidligt, så jeg virkelig kan nyde det. Og Michael og jeg elsker begge børn. Min søster har også to drenge, og der er babyboom i vores omkreds, så det har jo også betydet noget. Det smitter da helt klart, forklarer Lise, som har fået en del kommentarer på parrets unge alder:

LÆS OGSÅ: ‘Nybyggerne’-par: Overraskede venner og familie med bryllup

- Der er helt klart flest gode og søde kommentarer omkring, at vi skal være forældre. Folk siger tit, at det er sejt, at vi kan leve et stille og roligt familieliv, selvom vi er så unge. Men der er også nogen, som synes, det går for stærkt. Det er jo dog kun os, der kan afgøre det. Vi har trods alt været sammen i snart seks år og er rustet til opgaven.

Det går godt med Lises graviditet. Månederne med kvalme og opkast er overstået, så nu er der kun et ømt bækken at tage hensyn til. Parret glæder sig til at blive forældre senere i år.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Babylykke hos ‘Nybyggerne’

‘Nybyggerne’: Det skal der ske med “tabernes” huse

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.