(Foto: Niels Henrik Dam)
(Foto: Niels Henrik Dam)

'Nybyggerne'-Lise og Michael tilbage på tv

Den nye sæson af 'Nybyggerne' byder på et glædeligt gensyn med Lise og Michael.

For et år siden stiftede danskerne for første gang bekendtskab med Lise Vandborg og Michael Stig Christensen, da de tonede frem på skærmen i 'Nybyggerne' som det unge par. Siden har deltagelsen ikke alene givet dem drømmehuset, det er også blevet deres levevej.

Nu står en række nye 'Nybygger'-par klar til at løfte den tunge arv, men det betyder ikke et farvel til Lise og Michael - tværtimod byder den nye sæson nemlig på et gensyn med det populære unge par.

'Nybyggerne'-Christel og Johan: Godt vi ikke vandt huset

- Vi er også tilbage på skærmen! For vi har nemlig siden vores sejr lavet et lille opfølgnings-program, hvor I kan høre, hvordan det har været at flytte ind i huset, og se hvad der er sket i vores verden. Opfølgningsprogrammet kommer på TV2 Play allerede i morgen og vises også i fjernsynet d. 22. Februar i forbindelse med afsnit 2 af den nye sæson, skriver Lise og Michael på deres blog.

Det har været et begivenhedsrigt år for Lise og Michael, siden de sidste forår vandt 'Nybyggerne'. De er både rykket til Farum, er blevet gift og er blevet forældre til sønnen Villy. Derudover har de også begge to holdt pause fra deres karrierer som henholdsvis mekaniker og sygeplejerskestuderende og har i stedet lavet guides til gør-det-selv projekter og nydt livet som 'Nybyggerne'.

LÆS OGSÅ: 'Nybyggerne'-Lise taler ud om lynfødsel og rollen som forældre

Den nye nye sæson af 'Nybyggerne' har premiere på TV 2 d. 15. februar kl. 20.00.

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.